Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikJonas Kirchheiner-Rasmussen
61 50 23 80
Hent som PDF
Det er lovpligtigt for apotekerne at indberette data til Sundhedsdatastyrelsen, men kildedata dækker kun salg af humane lægemidler via recept. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at personen, som har købt lægemidlet, har taget det pågældende lægemiddel. Samtidigt indeholder statistikken ikke oplysninger om køb af lægemidler uden recept, og den indeholder ikke lægemidler anvendt på sygehuse eller i lægepraksisser.
Samlet præcision
Det er lovpligtigt for apoteker at indberette salget af lægemidler via recept. Ofte sker indberetningen via indberetterens it-system, hvilket mindsker risikoen for fejlindberetninger.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Statistikken omhandler salg af lægemidler via recept og er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for at lægemidlerne bliver taget.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.
Kvalitetsvurdering
Apotekerne har efter loven pligt til at rapportere oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen. De data, der ligger til grund for statistikken, omfatter dog kun receptpligtigt salg af lægemidler til mennesker. Et registreret køb betyder derfor ikke nødvendigvis, at den pågældende person faktisk har anvendt medicinen. Derudover indgår køb af håndkøbsmedicin ikke i materialet, og statistikken dækker heller ikke lægemidler, der bruges på hospitaler eller udleveres i forbindelse med behandling i lægepraksis.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.