Statistisk behandling
Kontaktinfo
Erhvervslivets Udvikling, ErhvervsstatistikAlina Grecu
30 55 18 24
Hent som PDF
Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt.
Kilder
Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, og er suppleret med baggrundsdata om de medvirkende virksomheder fra det erhvervsstatistiske register.
Indsamlingshyppighed
Statistikken er hidtil gennemført for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016, 2018-2020 samt 2021-2023. Undersøgelsen gennemføres fremadrettet hvert tredje år iht. EU forordning om europæisk erhvervsstatistik.
Indsamlingsmetode
Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, og er suppleret med baggrundsdata om de medvirkende virksomheder fra det Erhvervsstatistiske Register.
Datavalidering
Der er gennemført en fejlsøgning af det indsamlede materiale, hvor der især er fokuseret på konsistensen imellem svarene på de forskellige spørgsmål i undersøgelsen, samt på sandsynligheden af indberettede værdier - fx. antallet af outsourcede job. På baggrund af fejlsøgningen er der taget kontakt til en række virksomheder med henblik på at opnå en konsistent og retvisende indberetning.
Databehandling
Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, og er suppleret med baggrundsdata om de medvirkende virksomheder fra det erhvervsstatistiske register og information om beskæftigelse fra Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL). Da de fleste af spørgsmålene i undersøgelsen er kvalitative spørgsmål, er der ikke anvendt imputationsmetoder for den aktuelle periode.
Korrektion
Ikke relevant for denne statistik