Institutioner og enheder for børnepasning
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikAnnemarie Schriver
40 18 43 54
Hent statistikdokumentation som pdf
Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af institutioner og enheder med børnepasning i Danmark for børn og unge i alderen 0 til og med 17 år. Før 2015 blev statistikken opgjort som en del af den samlede børnepasningsstatistik.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af antal institutioner og enheder med børnepasning baseret på Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning. Statistikken er fordelt efter kommune, pasningstilbud og ejerform.
Statistisk behandling
Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning opdateres løbende med det data, som Danmarks Statistik modtager fra kommunernes fagsystemleverandører på området. Informationerne valideres fx ved henvendelser til dataleverandører, kommuner eller institutioner.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken anvendes som grundlag for Danmarks Statistiks dagtilbudsstatistik og normeringsberegninger, og Børne- og Undervisningsministeriet samt kommunerne anvender den til fx politikudvikling.
Derudover anvendes institutionsregisteret som udgangspunkt for en kvalitetssikringsproces af Dagtilbudsregistret i Børne- og Undervisningsministeriet, idet dette register er under opbygning og indfasning.
Præcision og pålidelighed
Præcisionen vurderes til at være god , idet den bruges af kommunerne til deres økonomiske administration, og opdateringerne i institutionsregisteret gennemgår en omfattende fejlsøgning.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres i januar i året efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem. Der findes tal tilbage til 1940'erne for antallet af institutioner til forebyggende børneforsorg. Siden 1964 opgøres antal daginstitutioner i hele landet. Tal fra før 2004 kan findes i Statistisk Årbog mens tal fra 2004 og frem er at finde i Statistikbanken.
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Borgere og herefter Husstande, familier og børn. Se mere på emnesiden om Børnepasning.