Indhold
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikDorthe Larsen
Hent som PDF
Statistikken belyser antallet af indvandrere og efterkommere, deres sammensætning på køn, alder, statsborgerskab, oprindelsesland samt en fordeling efter bopælskommune.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken belyser antallet af indvandrere og efterkommere, deres sammensætning på køn, alder, statsborgerskab, oprindelsesland samt en fordeling efter bopælskommune.
Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Person Register (CPR).
Grupperinger og klassifikationer
Begreberne "Indvandrere og efterkommere" samt "Vestlige og ikke-vestlige lande" er lavet i Danmarks Statistik. Disse grupperinger anvendes ikke i andre lande.
Sektordækning
Ikke relevant for denne statistik.
Begreber og definitioner
Indvandrer: En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Efterkommer: En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommer.
Person med dansk oprindelse: En person med dansk oprindelse er en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Oprindelsesland: Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:
Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.
Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Vestlige/Ikke-vestlige lande: Vestlige lande: Alle 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.
Enheder
Personer.
Population
Befolkningen med bopæl i Danmark 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
1986-
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Personer.
Referencetid
01-01-2017 - 31-12-2017
Hyppighed
Kvartalsvis.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lov om Danmarks Statistik §6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000).
Forordning nr. 862/2007 om migration og international beskyttelse vedrører indvandrere.
Indberetningsbyrde
Ikke relevant for denne statistik.