Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur. Erhvervsstatistik.
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Idrætsudøvelse

Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner.

International sammenlignelighed

Statistikken er ikke baseret på EU-lovgivning eller andre internationale retningslinjer, men andre lande indsamler og offentliggør lignende data. Fx indsamler og publicerer det norske idrætsforbund tal for idrætsforeninger, medlemsskaber og aktiviteter på deres hjemmeside og i nøgletalsrapporter. I Sverige har Center for Idrætsforskning en hjemmeside om idrætsstatistik, som bl.a. viser medlems- og foreningstal baseret på indberetninger fra specialforbund. I Holland offentliggør det nationale statistikbureau med mellemrum statistik om idrætsforeninger, medlemsskaber, frivillige medarbejdere og brug af faciliteter

Sammenlignelighed over tid

Der er ikke databrud i de registerbaserede statistikker. Der er mulighed for over tid at sammenligne resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner Undersøgelsen finder sted hvert fjerde år. Der henvises til de originale kilder. Rapporten giver et billede af, hvor mange danskere der dyrker sport og motion, hvilke aktiviteter de dyrker, og hvordan aktiviteterne bliver organiseret. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

Der er i medlemstallene for 2019 en del afvigelser i forhold til 2018, hvilket vedrører statistikbanktabellerne IDRAKT01 og IDRAKT02. Dette hænger sammen med, at det er de lokale firmaidrætsforeninger der registrerer, hvor mange der dyrker motion på arbejdspladserne i deres lokalområder. Det er en praksis der er under udvikling, hvor enkelte af de lokale firmaidrætsforeninger i højere grad end før registrerer motion på arbejdspladsen. Dette gælder fx i Lemvig kommune. Desuden kan flytning af medlemmer mellem kommuner være en årsag til store medlemsudsving, hvilket er tilfældet for blandt andet Brønderslev og Albertslund i 2019. Dette skyldes at større landsforeninger under firmaidrætten bliver registreret under de kommuner, hvor virksomhederne har hovedsæde. Her er det altså ikke bopælen, der ligger til grund for den geografiske placering af medlemmerne.

Grundet COVID-19 situationen over sæsonen 19/20 er der fald i antallet af spillede kampe og tilskuere. Tallene stammer fra forbundenes indberetninger, hvorfor disse må betragtes som værende af høj kvalitet.

Der er i medlemstallene for 2019 en del afvigelser i forhold til 2018, hvilket vedrører tabellerne IDRAKT01 og IDRAKT02. Dette hænger sammen med, at det er de lokale firmaidrætsforeninger der registrerer, hvor mange der dyrker motion på arbejdspladserne i deres lokalområder. Det er en praksis der er under udvikling, hvor enkelte af de lokale firmaidrætsforeninger i højere grad end før registrerer motion på arbejdspladsen. Dette gælder fx i Lemvig kommune. Desuden kan flytning af medlemmer mellem kommuner være en årsag til store medlemsudsving, hvilket er tilfældet for blandt andet Brønderslev og Albertslund i 2019. Dette skyldes at større landsforeninger under firmaidrætten bliver registreret under de kommuner, hvor virksomhederne har hovedsæde. Her er det altså ikke bopælen, der ligger til grund for den geografiske placering af medlemmerne.

Grundet COVID-19 situationen over sæsonen 19/20 vil der forekomme fald i antallet af spillede kampe, antallet af tilskuere samt det gennemsnitlige antal tilskuere pr. kamp i tabellen IDRTIL01. Sæsonen 19/20 blev afbrudt for hhv. Håndboldligaen, Basketligaen samt Superisligaen, hvorfor antallet af kampe og hermed det samlede antal tilskuere er markant lavere end tidligere år. For Superisligaen blev 8 kampe spillet uden tilskuere, hvilket også er medvirkende til at det gennemsnitlige tilskuertal vil falde. Dette er også tilfældet for Superligaen samt 1. Division i fodbold, hvor den sidste del af sæsonen blev spillet med begrænsede tilskuere eller for tomme stadions. Generelt blev der sæsonen 19/20 spillet færre landskampe, hvilket skyldes at de planlagte kampe under COVID-19 også blev aflyst. Grundet ny turneringsstruktur indgår 3. division i herrefodbold fra sæsonen 2021/22, hvilket skyldes 2. division den daværende sæson blev splittet op til to selvstændige rækker.

I fire enkeltstående kampe over fire sæsoner (Kvinder2009/10, Kvinder2011/12, Herrer2015/16, Kvinder2016/17) inden for herre og dame landsholdet i håndbold mangler tilskuertal. Sammenhængen mellem antallet af kampe og antallet af tilskuere for enkeltstående sæsoner kan derfor være marginalt afvigende. Tilskuere pr. kamp i de ovenfornævnte sæsoner, er beregnet uden om de enkeltstående kampe.

I en enkeltstående kamp for basketball-landsholdet sæsonen 2007/08 mangler tilskuertal. Sammenhængen mellem antallet af kampe og antallet af tilskuere for den enkeltstående sæson kan derfor være marginalt afvigende. Tilskuere pr. kamp i den ovenfornævnte sæson, er beregnet uden om den enkeltstående kamp.

Sammenhæng med anden statistik

Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, Facilitetsdatabasen og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner.

Intern konsistens

I forbindelse med opdateringen med referenceår 2022 er tallene i IDRAKT01 afrundet til hele 10’ere tilbage i tid, grundet Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik. Afrundingerne kan gøre, at der er små uoverensstemmelser mellem grupperinger og totaler. Medlemmernes andel af befolkning i IDRAKT02 kan også være påvirket af disse afrundinger i kryds med køn, alder og små kommuner, hvor et lavt antal medlemmer forekommer.

Fra 2022 har det været muligt at indberette anden kønsidentitet end mand og kvinde under en ny kategori ’andet’ til Det Centrale Foreningsregister, der er grundlaget for denne statistik. Stamoplysningen er baseret på medlemmernes egen indberetning i foreningens medlemssystem. Der kan være usikkerhed over, hvad kategorien ’andet’ dækker over i indberetningen, da den ikke er nærmere defineret. Antallet af medlemmer i den nye kønskategori, vil kun fremgå af tabellens totaler. Hverken håndteringen af den nye kønskategori i datakilden eller afrundingerne har betydning for statistikkens anvendelighed sammenlignet med tidligere.