Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, teknologi og kultur, Erhvervsstatistik.
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter

Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til hhv. det Centrale Foreningsregister eller Facilitetsdatabasen. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en kommunes manglende indberetning af en ny idrætsfacilitet. Dog er statistikken en samlet opgørelse baseret på kendte autoritative kilder og databaser vedrørende idrætsorganisationernes medlems- og facilitetstal.

Samlet præcision

Der henvises til de originale kilder og dokumentation for vurdering af præcision og pålidelighed. Der er ikke foretaget nogen beregning for præcisionen, men det vurderes at tallene er korrekte og retvisende, da de er baseret på centrale autoritative kilder. Data leveres på baggrund af databaserne fra Det Centrale Foreningsregister samt Facilitetsdatabasen. Der kan i sådanne databaser være usikkerhed forbundet med fejlregistrering, tidsmæssige forskydninger samt manglende indberetninger. Fejlregistreringer vil kunne medføre forskydninger i data samt tidsrækker. Tidsmæssige forskydninger bygger på forsinkelser i leverancen af data, som enten kan over eller undervurdere statistikken. Manglende indberetninger vil undervurdere statistikken i form af manglende medlems oplysninger og registreringer af nye faciliteter.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Statistikken dækker for idrætsfaciliteterne over facilitetsdatabasen som er en landsdækkende database. Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden samarbejder om databasen med Idrættens Analyseinstitut som daglig ansvarlig for indsamling af data, drift og vedligeholdelse. Idrættens Analyseinstitut har stået for den omfattende indsamling af data, som alle kommuner har fået tilbud om at validere. Alle har desuden mulighed for at hjælpe til med, at facilitetsdatabasen endnu mere retvisende. Forenings- og medlemstallene stammer fra det Centrale Foreningsregister der er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten.

Tallene er baserede på indberetninger og kan være sårbare overfor mangelfulde eller ikke opdaterede tal. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til de ovenfornævnte databaser.

Der er i medlemstallene for 2019 en del afvigelser i forhold til 2018, hvilket vedrører tabellen IDRFOR01. Dette hænger sammen med, at det er de lokale firmaidrætsforeninger der registrerer, hvor mange der dyrker motion på arbejdspladserne i deres lokalområder. Det er en praksis der er under udvikling, hvor enkelte af de lokale firmaidrætsforeninger i højere grad end før registrerer motion på arbejdspladsen. Dette gælder fx i Lemvig kommune. Desuden kan flytning af medlemmer mellem kommuner være en årsag til store medlemsudsving, hvilket er tilfældet for blandt andet Brønderslev og Albertslund i 2019. Dette skyldes at større landsforeninger under firmaidrætten bliver registreret under de kommuner, hvor virksomhederne har hovedsæde. Her er det altså ikke bopælen, der ligger til grund for den geografiske placering af medlemmerne.

I facilitetsdatabasen kan der indhentes oplysninger om de enkelte idrætsfaciliteter på et mere detaljeret niveau. Dette kunne f.eks. være antallet af fodboldbaner, golfhuller mv. for en given facilitet. Desuden kan kontakt information, adresse samt anden praktisk information hentes for de enkelte facilitet. Disse informationer medtages ikke i statistikken, da denne tælles på et facilitets niveau ud fra type og kommune. Statistikken tager højde for at nogle tidligere facilitetstyper kan sammenlægges eller nye typer kommer til over tid.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken for idrætsfaciliteter dækker over facilitetsdatabasen som er en landsdækkende database, der administreres af Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden. Forenings- og medlemstallene stammer fra det Centrale Foreningsregister der er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten. Da statistikken er en samlet opgørelse baseret på kendte autoritative kilder og databaser omhandlende medlems- og facilitetstal, må betragtes som værende af god præcision og høj kvalitet.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.