Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Martin Lundø
51 46 15 12

mlu@dst.dk

Hent som PDF

Høsten af korn, raps og bælgsæd

Høsten af korn, raps og bælgsæd: Data indsamles årligt fra landmænd via spørgeskemaer og fejlsøges ud fra udbyttegrænser og opregnes til totalpopulationen. Grovfoder: Data indsamles fra SEGES, Danske Sukkerroedyrkere, DAKOFO, Landbrugsstyrelsen og Regnskabsstatistik for jordbrug. Hvor aktuelle data mangler, fremskrives udbytterne ud fra beslægtede afgrøder med kendt udvikling.

Kilder

Data til statistikken indsamles fra flere kilder, som hver dækker forskellige typer afgrøder. Generelt stammer arealoplysninger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Høsten af korn, raps og bælgsæd

Spørgeskemabaseret undersøgelse med brutto stikprøve på ca. 2.800 bedrifter (ca. 8 pct. af alle bedrifter) og nettostikprøve på ca. 2.700 bedrifter. Udvælgelsen er tilfældig og stratificeret.

Prognosen for vintersæd

Udarbejdes af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere. Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt skøn fra SEGES mht. vinterraps. Såsædsoplysninger kom ligeledes fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt SEGES. Reviderede arealoplysninger kom fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Høst af grovfoder

Opgørelsen omfatter følgende afgrøder: læggekartofler, kartofler til melproduktion, spisekartofler, sukkerroer, foderroer, lucerne, majs til foder, korn til ensilering, græs i omdriften, græs uden for omdriften samt efterslæt efter korn og helsæd.

Udbytte pr. ha baseres på forskellige kilder:

• Kartofler: udbytteskøn fra SEGES • Sukkerroer: oplysninger fra Nordic Sugar • Efterslæt efter korn og helsæd: arealet antages at udgøre 2,6 pct. af arealet med korn til modenhed og 90 pct. af arealet med helsæd (ekspertskøn fra 2017, sammen med lucerneberegningen 1,38 × helsæd) • Øvrige afgrøder: oplysninger fra regnskabsstatistikken for jordbrug, som indeholder både arealer og produktion

Da Regnskabsstatistikken foreligger med et års forsinkelse, fremskrives udbytterne pr. ha ud fra beslægtede afgrøder, hvor korrelationen er høj:

• Foderroer fremskrives med udviklingen for sukkerroer • Majs til foder fremskrives med udviklingen for majs til modenhed • Helsæd og efterslæt efter korn, lucerne og helsæd fremskrives med udviklingen for vårbyg • Græs fremskrives med udviklingen for korn i alt.

Eksempel: Majs til modenhed har et udbytte på 60 hkg pr. ha i 2018 og 75 i 2019. Fra regnskabsstatistikken for jordbrug ved vi, at majs til foder i 2018 har et udbytte på 320 hkg pr ha. For 2019 beregnes udbyttet dermed til 320*(75/60)=400.

Frø til udsæd

Oplysninger stammer fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Data for Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd indsamles årligt fra landmænd via et webspørgeskema. Stikprøven udvælges tilfældigt og stratificeret.

Høst af grovfoder, Prognosen for vintersæd og Frø til udsæd indhentes fra eksterne eksperter og organisationer (SEGES, Danske Sukkerroedyrkere, DAKOFO, Sammenslutningen af Danske Sortsejere) samt fra regnskabsstatistikken for jordbrug og administrative registre fra Landbrugsstyrelsen. Der anvendes primært eksisterende data og ekspertskøn, og der udsendes ikke særskilte spørgeskemaer til disse grupper.

Datavalidering

De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. Mistænkelige værdier sammenholdes med tidligere års resultater og med sammenlignelige bedrifter.

For Høsten af korn, raps og ærter samt halm kontrolleres indberetningerne mod gennemsnitsudbytter og mod tidligere års høstdata.

Prognosen for vintersæd er baseret på data og ekspertvurderinger fra Dakofo. Da prognosen bygger på skøn, kan endelige resultater afvige en smule fra prognosen.

Databehandling

Estimation af gennemsnitsudbytter i Høsten af korn, raps og bælgsæd

Gennemsnitsudbytte estimeres på forskellige niveauer (landbrugsdel, størrelse, økologi). I hvert stratum anvendes det første estimat, der er beregnet på mindst 5 observationer. Små grupper kan derfor dele gennemsnitsudbytter af sikkerhedshensyn. I praksis betyder det, at på landsdelsniveau vil mange gennemsnitsudbytter være de samme, nemlig landsniveauet.

Vandprocent

Produktionen af afgrøder og halm opgøres efter standardiserede vandprocenter. Disse er baseret på optimale, gennemsnitlige værdier for de enkelte afgrøder ved høst, skønnet af SEGES og andre eksperter. I undersøgelsen af høsten af korn, raps og bælgsæd angiver den enkelte bedrift vandprocenten, hvis den afviger fra standarden, og produktion/udbytte omregnes forholdsmæssigt. For øvrige afgrøder angiver landbrugskonsulenter hvis årets høst afviger fra standardprocenten.

Anvendte standard-vandprocenter:

  • Korn, markærter og bælgsæd i øvrigt: 15 pct.
  • Raps: 9 pct.
  • Græs og kløver i omdriften: 50 pct.
  • Lucerne: 40 pct.
  • Majs til ensilering m.m: 45 pct.
  • Korn til ensilering mv.: 17 pct. Der korrigeres ikke til standard vandprocent for grovfoder.

Halm

Det samlede høstudbytte i vægt omregnes til halmudbytte ved brug af standardfaktorer. Halm er inkl. standard vandindhold (se procenter i ovenstående). Omregningsfaktorer fra kerneudbytte (kg) til halmudbytte (kg):

  • Vinterhvede: 0,55
  • Vårhvede: 0,50
  • Rug: 0,80
  • Triticale: 0,80
  • Vinterbyg: 0,55

Beregning af efterslæt efter korn og helsæd

Arealet med efterslæt efter korn og helsæd er beregnet som 90 pct. af arealet med helsæd plus 2,6 pct. af arealet med korn til modenhed. Gennemsnitsudbyttet for efterslæt efter korn og helsæd er beregnet til 54,7 hkg pr. hektar (2024). Dette tal fremskrives årligt med udviklingen i udbytte pr. ha for vårbyg. Produktionen udregnes ud fra arealet og gennemsnitsudbyttet.

Grovfoder og rodfrugter

For flere grovfoderafgrøder foreligger der ikke aktuelle udbytter, da Regnskabsstatistikken for jordbrug publiceres med et års forsinkelse. Udbytterne fremskrives derfor med udviklingen i beslægtede afgrøder, hvor der er en stabil historisk sammenhæng:

  • Foderroer: sidste års udbytte pr. ha
  • Majs til foder: fremskrives ud fra oplysninger fra SEGES Sortinfo (fx 490/545 = 0,90 ved fald i udbytte fra 542 til 490 hkg)
  • Korn til helsæd: fremskrives med udviklingen for vårbyg til modenhed
  • Græs i omdriften: sidste års udbytte pr. ha
  • Græs uden for omdriften: fremskrives med udviklingen for korn i alt til modenhed

Ekspertskøn fra 2017 anvendes for lucerne (1,38 × helsæd) og for efterslæt efter korn og helsæd, hvor udbyttet fremskrives årligt med udviklingen i vårbyg.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under 'Datavalidering' og 'Databehandling'.