Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikLars Peter Smed Christensen
20 42 35 51
Hent som PDF
Forløbsregistret produceres én gang årligt, og hele perioden er dermed opgjort på samme måde. På baggrund af forløbsregistret dannes et statusregister med befolkningen pr. 30. september det pågældende år. I tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den måde forløbsregistret produceres på, vil statusregistrene for alle årene blive kørt om. Det kan dog forekomme, at enkelte uddannelser skifter niveau i klassifikationen fra et år til et andet. Tidligere år opdateres som udgangspunkt ikke, og derfor kan en mindre del af udviklingen over tid skyldes ændringer i klassifikationen frem for faktiske ændringer i uddannelsesniveauet.
Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) leverer oplysninger til Eurostat vedrørende højest fuldført uddannelse og det er de tal som bliver brugt i forbindelse med internationale sammenligninger af uddannelsesniveauet.
International sammenlignelighed
Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) leverer oplysninger til Eurostat vedrørende højest fuldført uddannelse, og det er de tal som bliver brugt i forbindelse med internationale sammenligninger af uddannelsesniveauet.
Sammenlignelighed over tid
Opgørelser af statistikken er overordnet set sammenlignelige i hele perioden 2008 og frem, selvom der dog er enkelte uddannelser som har skiftet niveau. Hvis der har været større ændringer, så er der rettet tilbage i tid for at sikre sammenligneligheden over tid.
Sammenhæng med anden statistik
Der findes ikke anden dansk statistik om emnet.
Intern konsistens
Højest fuldførte uddannelse er produceret på baggrund af elevregistret og kvalifikationsregistret. Oplysningerne i elevregistret stammer fra uddannelsesinstitutionernes administrative registre og anses for at have en meget høj kvalitet. Kvalifikationsregistret indeholder oplysninger fra en række forskellige kilder med forskellig kvalitet.