Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken viser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med patenter, varemærker, design og brugsmodeller (IPR: Intellectual Property Rights).

De vigtigste variable er:

• Type af IPR-handel (køb, salg, licensering)
• Type af handlet IP-rettighed (patent, varemærke, design og brugsmodel)
• Handelspartnere
• Handel indenfor/udenfor eget branche/teknologiområde
• IPR-strategi

IP-rettigheder (IPR intellectual property rights) omfatter patenter, varemærker, design, brugsmodeller (også kaldet "det lille patent") og ophavsret. Ophavsret (copyright) indgår dog ikke i opgørelsen af handel med IPR. Handel med IPR omfatter foruden køb og salg af den enkelte rettighed også køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende IP-rettigheder.

Undersøgelsen omfatter, foruden de lovpligtige spørgsmål om handel med IPR, en række frivillige spørgsmål. Disse kan eksempelvis være:

• Forventninger til den fremtidige handel med IPR
• Piratkopiering
• Forholdsregler imod piratkopiering
• Fordele og barrierer ved køb og indlicensering af rettigheder
• IP-rettigheder i forbindelse med udviklingssamarbejde
• Barrierer ved eksport eller etablering på et vækstmarked

Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang bliver inddraget i de enkelte års undersøgelser.

Grupperinger og klassifikationer

Ressourceområder (9), defineret ud fra brancheklassifikationen DB07.

Sektordækning

Private byerhverv jf. DB07. Brancherne fra gruppe C til N.

Begreber og definitioner

Design: Mange opfindelser har et design (den ydre form), som kan designbeskyttes, hvis designet i øvrigt opfylder betingelserne for registrering. Design er formgivningen og udseendet af et produkt, fx tøj, møbler eller køkkenmaskiner. Der er altså tale om den fysiske fremtræden, ikke en teknisk funktion.

Virksomhed: Økonomisk enhed.

Europæisk Patent: Et patent udstedt i Danmark giver kun beskyttelse her i landet, ligesom et udenlandsk patent ikke giver nogen beskyttelse herhjemme. I forbindelse med det europæiske patentsamarbejde kan man indlevere en europæisk patentansøgning (EP- ansøgning) som kan få virkning i op til 38 europæiske lande, hvor patentet skal gælde. En europæisk ansøgning kan også omfatte Danmark. Den europæiske patentmyndighed, European Patent Office (EPO), er en regional patentmyndighed i Europa, som Danmark sammen med en række andre europæiske lande er medlem af. I praksis kan man søge om europæisk patent via Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark.

IPR: IPR er den engelske forkortelse af Intellectual Property Rights, her anvendes IP-rettigheder, IPR eller intellektuelle ejendomsrettigheder. IPR omfatter patenter, varemærker, design, brugsmodeller (også kaldet ”det lille patent”) Ophavsret (copyright) indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af handel med IPR.

IPR aktive: Ved IPR - aktive forstås virksomheder, der har fået meddelt rettigheder i en given periode. Rettighederne omfatter patenter, brugsmodeller, varemærker og design-rettigheder.

Patent: Med et patent beskyttes den opfindelse, der angiver en ny løsning på et veldefineret problem, hvis denne løsning tillige adskiller sig væsentligt fra hidtil kendt teknik. Et patent giver en grundig beskrivelse af problemet samt en brugbar anvisning på, hvordan det løses. Patentet beskytter imidlertid ikke en idé som sådan men beskytter alene den angivne tekniske løsning på det givne problem. Nogle opfindelser er på forhånd udelukket fra patentering. Det gælder bl.a. opdagelser, matematiske metoder eller opfindelser, som udelukkende har kunstnerisk eller dekorativt indhold. Der kan heller ikke udstedes dansk patent på computerprogrammer, plantesorter eller dyreracer. For at man kan få patent, skal opfindelsen være ny – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra den kendte teknik på området. Dagen efter indleveringen kan man offentliggøre opfindelsen, uden at man mister nogen rettigheder i den forbindelse. Patentet gælder fra ansøgningens indleveringsdato, under forudsætning af, at man opnår patent på opfindelsen.

Handel med patenter: Handel omfatter foruden køb og salg: indlicensering og udlicencering (køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder).

Ressourceområde: Et ressourceområde omfatter i princippet de brancher, der medvirker til produktionen af beslægtede slutprodukter, og hvert ressourceområde består typisk af brancher med forskellig placering i produktionskæden. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg – fx ”fra jord til bord”. Fordeling af brancher i DB07.

Handel med design: Handel omfatter foruden køb og salg: indlicensering og udlicencering (køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder).

Handel med IPR: Handel omfatter foruden køb og salg: indlicensering og udlicencering (køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder).

Handel med brugsmodeller: Handel omfatter foruden køb og salg: indlicensering og udlicencering (køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder).

Varemærke: Et varemærke har til formål at fungere som kendetegn for en virksomheds produkter eller for virksomheden som sådan. Et varemærke skal kunne gengives grafisk. Varemærker kan fx bestå af ord, figurer, slogans, bogstav- og talkombinationer, eller det kan være en særlig udformning af varen, fx en parfumeflakon. Registrering eller ibrugtagning af et varemærke vedrører altid det konkrete udtryk. Indehaveren har ret til at forbyde andre i at bruge samme ord eller figurmærke for deres forretning eller produkter.

Brugsmodel: Hvis en opfindelse ikke kan patenteres, fordi den ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra en kendt teknik, kan det være muligt at søge den registreret som brugsmodel. Brugsmodeller sigter på mindre tekniske frembringelser og giver ligesom patenter ret til at forbyde andre at udnytte en specifik frembringelse. Formålet med brugsmodeller er især at tilgodese små virksomheders innovation og tekniske frembringelser, der ikke opfylder kriterierne for et patent. Brugsmodelbeskyttelse er især almindeligt inden for landbrugsredskaber, møbelkonstruktioner og husholdningsartikler.

Enheder

Virksomheder. Nogle koncerner vælger at indberette samlet for flere CVR-enheder.

Population

Virksomheder med mindst 10 årsværk i private byerhverv (DB07: Brancherne fra gruppe C til N)

Geografisk dækning

Danmark uden Grønland og Færøerne.

Tidsperiode

2007-2014 og 2017

Basisperiode

År.

Måleenhed

Procentandel af virksomheder i grupperinger/strata.

Referencetid

Statistikken blev tidligere opgjort årligt, men nu periodisk. Der blev i undersøgelsen for 2007 spurgt til handel indenfor den seneste 5-års periode. For 2008 blev der spurgt om såvel handel i perioden 2003-2007 som i 2008. Fra og med 2009 spørges alene til handel i det seneste kalenderår.

Hyppighed

Periodisk. Seneste undersøgelser er for 2017 og 2014. Tidligere årlige undersøgelser.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik, §8, stk.1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Statistikken er ikke underlagt EU-regulering.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er beregnet til 245.000 kr. - hvert 3. år.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.