Indhold
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikMark Søndergaard
BMN
Hent som PDF
Denne statistikdokumentation dækker over statistikkerne FROK2 og FROK3. Statistikken FROK 2 er en årlig opgørelse af, hvorvidt daginstitutioner har en frokostordning. Statistikken FROK3 er en årlig opgørelse over indholdet af frokostordninger i daginstitutioner. De to statistikker inddeles derudover efter institutionstype, aldersgruppe og kommuner.
Indholdsbeskrivelse
FROK2 viser andelen i pct. af daginstitutioner med og uden frokostordninger. FROK3 viser indholdet af daginstitutioners frokostordninger, herunder hvor stor en andel af frokostordningen som er økologisk og hvorvidt daginstitutionen tilbyder et vegetarisk eller halalslagtet måltid som supplement til frokostordningen.
Grupperinger og klassifikationer
Daginstitutioner grupperes efter alder i: · Daginstitution 0-2 år · Daginstitution 3-5 år
Institutionens ejerform grupperes efter: · Kommunal · Selvejende · Privat · Puljeordning
Hvorvidt daginstitutionen har en frokostordning eller ej (FROK1) indeles efter: • Har en frokostordning • Børnene har selv madpakker med
Indholdet af frokostordninger i daginstitutioner (FROK2) inddeles efter • Antal som har 0 – 30 pct. økologi • Antal som har 30-60 pct. økologi • Antal som har 60-90 pct. økologi • Antal som har 90-100 pct. økologi • Antal med tilvalg af halalslagtet kød • Antal med tilvalg af vegetarisk måltid Antal daginstitutioner med frokostordninger i alt
Sektordækning
Ikke relevant for denne statistik.
Begreber og definitioner
Daginstitution: En daginstitution består jf. dagtilbudsloven, af en eller flere enheder, som har en fælles ledelse og forældrebestyrelse. En enhed i en daginstitution er en underopdeling af en daginstitution, jf. dagtilbudsloven § 16 b stk. 2. En enhed er bl.a. kendetegnet ved, at forældre i den pågældende enhed har mulighed for at træffe beslutningen om frokostordning. Samtidigt er der et samarbejde i den enkelte almindeligvis fysisk afgrænsede enhed, omkring den daglige opgavevaretagelse med udgangspunkt i den pågældende enheds børne- og personalegrupper.
Forældrearrangeret frokostordning: Frokostordning hvor forældrene har fravalgt frokostordningen og i stedet har arrangeret en frokostordning selv. De forældre, der er med i ordningen betaler til ordningen.
Enheder
Kommuner
Population
Daginstitutioner i Danmark.
Geografisk dækning
Danmark
Tidsperiode
2018
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Andel i pct.
Referencetid
Kalenderåret 2018
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lov om Danmarks Statistik § 6 og § 8.
Indberetningsbyrde
Indberetningsbyrden ligger på kommunerne og daginstitutionerne, fordi disse skal besvare en række spørgsmål om deres frokostordninger. Kommunerne er blevet kompenseret igennem Det udvidede Totalbalanceprincip (DUT), hvor det i forbindelse med den aktuelle dataindsamling er aftalt at kommunerne bliver økonomisk kompenseret for deres indberetningsbyrde til Danmarks Statistik.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.