Statistisk behandling

Kilder

Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne indsamles ved hjælp af spørgeskemaer eller prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Priser på føde- og drikkevarer samt husholdningsartikler dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder. Herudover hentes en række priser på internettet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priserne sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt.

Vægtgrundlaget for de detaljerede indeks (basisindeks) er opgjort på grundlag af nationalregnskabets opgørelser af husholdningernes udgifter til forbrug på dansk område, suppleret med forbrugsundersøgelsens oplysninger om den detaljerede fordeling af de danske husholdningers forbrug.

Indsamlingshyppighed

Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priser sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt.

Indsamlingsmetode

For beklædning mv. indsamles priser af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Føde- og drikkevarer samt husholdningsartikler dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder. For de øvrige grupper af varer og tjenester indhentes priser hovedsageligt ved, at forretningerne indsender et skema med oplysningerne. Endelig indhenter Danmarks Statistik telefonisk eller via internet prisoplysninger for en række udvalgte varer og tjenester.

Datavalidering

Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. I den maskinelle fejlsøgning vurderes hver vares prisændring i forhold til prisændringerne for alle andre varer i samme varegruppe. Metoden, der ligger til grund for denne vurdering, er den internationalt anerkendte data-editeringsmetode af M.A. Hidiroglou og J.-M. Berthelot.

Databehandling

De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i forbrugerprisindekset, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede forbrugerprisindeks.

Korrektion

Beregningen af et prisindeks forudsætter, at de varekurve der sammenlignes er identiske, også hvad angår varernes kvalitet. Ved kvalitetsændringer skal priserne derfor principielt korrigeres herfor. I forbrugerprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Det vil sige, at kvalitetsforskellen ikke beregnes direkte mellem en udgående og en ny vare i stikprøven. I stedet beregnes prisudviklingen for sammenligelige varer i stikprøven og det antages, at prisudviklingen mellem den udgående og den nye vare svarer til den beregnede prisudvikling for de sammenlignelige varer. En resterende prisforskel mellem den udgående og den nye varer antages implicit at være et udtryk for kvalitetsforskellen og medtages ikke i beregningen af forbrugerprisindekset.

Da værdien af de faktiske kvalitetsændringer ikke kendes, er det i sagens natur vanskeligt at opgøre estimater for evt. bias som følge af de valgte kvalitetskorrektionsmetoder.