Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Jesper Søgaard Dreesen
51 64 92 61

jsd@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugerkredit

Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling inden for branchen.

Samlet præcision

Samlet set vil statistikken være undervurderet grundet nye aktører uden for banksektoren. Der kan være en vis usikkerhed tilknyttet undergrupperingen af udlånstyper: På grund af løbende produktudvikling inden for firmaernes udlånssortiment, kan det i nogen tilfælde være svært for firmaerne at placere de enkelte udlånstyper.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Der kan være en vis usikkerhed tilknyttet undergrupperingen af udlånstyper. På grund af løbende produktudvikling inden for firmaerne udlånssortiment, kan det i nogle tilfælde være svært for firmaerne at placere de enkelte udlånstyper. Det tilstræbes løbende at ajourføre kredsen af indberettere, således at en høj dækningsgrad opnås og fastholdes - bestræbelser, der blandt andet sker i ved sammenligning af medlemmer i brancheorganisationer på området. Da der ikke er nogen garanti for høj organisationsgrad, og da der ikke skal opfyldes særlige registreringskrav for at etablere sig inden for området, kan det ikke udelukkes, at firmaer kan operere i kortere perioder og dermed ikke indgår i statistikken.

Overdækning vil for denne statistik være tilfælde hvor en virksomhed, som modtager indlån, indgår i den del af forbrugerkreditten, der dækker forbrugerkredit uden for banksektoren. I tilfælde af at en virksomhed går fra ikke at modtage indlån til at modtage indlån, skifter denne virksomhed over i bankernes opgørelse. Det vurderes at disse virksomheder håndteres før udgivelsen, hvorfor overdækningen vurderes til at være lig nul.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikkens kvalitetsmæssige styrke er den relativt simple spørgeramme i indberetningsskemaet, som sikrer en høj dækning med en svarprocent på 100 pct. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling inden for branchen.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ikke udarbejdet for denne statistik.