Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Zdravka Bosanac
61 15 16 74

zbo@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugerforventninger

De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. EU-kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. . Eurostats forbrugertillid er baseret på lidt anderledes sammensætning af spørgsmål end den nuværende i Danmark. Derfor er de overordnede forbrugertillidsindikatorer opgjort i Danmark og i Eurostat ikke direkte sammenlignelige, hvorimod alle delindikatorer er direkte sammenlignelige. Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og fremefter.

International sammenlignelighed

De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. EU-kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. Europa-Kommissionen offentliggør både sæsonkorrigerede og ikke sæsonkorrigerede tal.

Den europæiske 'Consumer confidence indicator,' beregnes dog som et simpelt aritmetisk gennemsnit af nettotallene for spørgsmålene: 1) Familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden? 2) Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 4) Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 9) Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større for-brugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder?

Danmarks Statistik beregner forbrugertillidsindikatoren, som et simplet aritmetisk gennemsnit af netto tallene for spørgsmålene: 1) Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden 2) Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 3) Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden 4) Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 5) Anskaffelse af større forbrugsgoder, anses det som fordelagtigt for øjeblikket

Derfor er den europæiske 'Consumer confidence indicator,' og den danske forbrugertillidsindikator ikke direkte sammenlignelige. Den danske opgørelse af forbrugertilliden er en kombination af forbrugerens vurdering om egen og Danmarks nuværende økonomiske situation, samt forbrugerens forventninger til fremtiden. I Danmark har man valgt en indikator som afspejler den generelle økonomiske situation, både familiens og Danmarks lige nu og i fremtiden, dog med lidt mindre fokus på fremtiden. Eurostats opgørelse giver bedre indblik i forventningerne om forbrugerens egen økonomi, med det formål at kunne følge udviklingen i det private forbrug. Opgørelserne af forbrugertilliden i Danmark og i Eurostat følges generelt godt ad, dog med mindre afvigelser i niveauer, som bliver markant større under verdens store finansielle og økonomiske kriser såsom fx verdens finansielle krise i 2008 og i kølvandet på den, samt vedvarende økonomiske krise udløst af COVID-19.

Sammenlignelighed over tid

Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og frem. Decimaler: Frem til december 2004 er nettotallet for de forskellige dele af forbrugerforventningsundersøgelsen blevet beregnet og offentliggjort som heltal. Men efter ønske fra EU- kommissionen beregnes og leveres nettotallene i forbrugerforventningsundersøgelsen og forbrugertillidsindikatoren fra og med januar 2005 med én decimal.

Sammenhæng med anden statistik

Ikke relevant for denne statistik.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.