Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Annemette Lindhardt Olsen
20 59 02 47

alo@dst.dk

Hent som PDF

Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med.

Brugerbehov

Resultatopgørelserne af valg laves på vegne af Social- og Indenrigsministeriet, som derfor spiller en central rolle som bruger. Andre centrale brugere er alle typer af medier. I sagens natur går der ofte flere år mellem valg, og interessen fra medierne er meget stor i den korte periode, hvor et forestående eller netop overstået valg dominerer dagsordenen. Alle private personer med interesse for valg kan også betragtes som brugere.

Brugertilfredshed

Danmarks Statistik offentliggør også valgresultater i XML filer, som alle har adgang til. De er tilgængelige via valghjemmesiden. På valgaftenen sker offentliggørelse dog kun på opstillingskredsniveau som det mest detaljerede niveau. Det skyldes, at Danmarks Statistik pt. ikke får alle resultater leveret på afstemningsområdeniveau på valgaftenen. Brugere har efterspurgt, at data også offentliggøres på afstemningsområdeniveau på valgaftenen.

Det er også et ønske fra mange brugere at få statistik om stemmeprocenter for forskellige grupper. Fx stemmeprocent, der er opdelt på køn og alder. Det er pt. ikke muligt for Danmarks Statistiks at lave opgørelser af denne type, da vi for et afstemningsområde kun kender det samlede antal stemmeberettigede og antallet af afgivne stemmer.

Fuldstændighed af data

Ikke relevant for denne statistik.