Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Erhvervslivets udvikling, Erhvervsstatistisk afdeling
Petur Solnes Jonsson

psj@dst.dk

Hent som PDF

Folkebiblioteker (Afsluttet)

Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken.

Kilder

Kilderne til statistikken er indberetninger fra folkebibliotekerne. De indberetter via filindberetninger og elektronisk spørgeskema. Derudover modtages også filindberetninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles en gang årligt. Folkebiblioteker indberetter data efter referenceårets afslutning. På grund af systemskift hos bibliotekerne blev indsamling af data for 2016 og 2017 først muligt i 2018.

Indsamlingsmetode

Der anvendes spørgeskema og leverance fra bibliotekernes administrationssystem.

Datavalidering

Der foretages sammenligning af data med data fra sidste år. Hvis der er store forskelle i tallene kontaktes bibliotekskommunen for en afklaring.

Databehandling

Data fra bibliotekernes administrationssystem (antal udlån, bestand o.s.v.), kontrolleres for fejl og aggregeres. Fejl kunne for eksempel være en manglende kode i dataleverancen, som gør at data ikke kan indlæses i statistikregistre. I tilfælde af fejlbehæftet dataleverance skal data trækkes ud af systemet igen og genindberettet. Under behandlingen bliver data grupperet og kodet på de kategorier de offentliggøres på i statistikbanken.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.