Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikHenning Christiansen
Hent som PDF
Statistikken er sammenlignelig siden 1980, dog afbrudt af kommunalreformen. En sammenligning af flytninger indenfor såvel som mellem kommuner før og efter 2007 kan derfor ikke foretages.
International sammenlignelighed
Statistikken er registerbaseret og afventer 30 dage efter tællingsperiodens afslutning for sent indberettede flytninger.
Andre lande med registerbaserede tællinger kan anvende en kortere/længere afventnings-/tidsafgrænsningsperiode. Jo længere denne periode er jo mere dækkende vil statistikken kunne blive. Tidsafgrænsningsperioden er således et valg mellem på den ene side aktuel og hurtig statistik og på den anden side dækningsgrad.
Sammenlignelighed over tid
Fra 2007 bliver forsinkede indberetninger, med en hændelsesdato, der ligger forud for det aktuelle år, ikke længere medtaget i det aktuelle kvartal. Undersøgelse af flytningerne for året 2007 har vist at 2,5 pct. af årets indrapporterede flytninger, der kan henføres til at være sket i tidligere år men først er blevet registreret i det aktuelle år.
I takt med, at der i CPR og folkeregistrene er foretaget rationaliseringer i indberetningsprocedurerne, indberettes hændelserne hurtigere end ved begyndelsen i 1971. I 4. kvartal 1992 afkortedes perioden, som Danmarks Statistik venter på forsinkede indberetninger i, fra 40 til 30 dage. Størst betydning har denne afkortning af tidsafgrænsningsperioden for udvandringer, der er de mest forsinkede indrapporterede hændelser. I andre lande som baserer sine befolkningsopgørelser på registerdata kan denne opsamlingsperiode variere.
Med kommunalreformen i Danmark i 2007, der reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98. For enkelte af disse nye storkommuner kan en præcis sammenligning før og efter 2007 ikke foretages da enkelte af de tidligere kommuner er blevet delt og tilknyttet hver sin nye storkommune.
Sammenhæng med anden statistik
Kommunerne udarbejder egne opgørelser baseret på oplysninger fra deres eget lokale folkeregister. Disse opgørelser stemmer ikke altid fuldt overens med Danmarks Statistiks, da kommunerne ikke, som Danmarks Statistik, afventer forsinkede indberetninger af fødte, døde, flytninger og vandringer mv. i 30 dage. Forskelle mellem Danmarks Statistiks opgørelser og kommunernes opgørelser kan således forklares ved forskelle i afgrænsninger og udtrækstidspunkter i forhold til referencetidspunkter.
Intern konsistens
Ikke relevant for denne statistik