Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Offentlige Finanser, Økonomisk StatistikJesper Søgaard Dreesen
51 64 92 61
Hent som PDF
Statistikkens præcision og pålidelighed vurderes til at være højere end normalt for tilsvarende opgørelser. Det vurderes på baggrund af, at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100, samt den måde statistikken er designet på. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling indenfor branchen.
Samlet præcision
Statistikkens præcision vurderes at være god. Det vurderes på baggrund af, at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100 samt den måde statistikken er designet.
Angående dækningsfejl så tilstræbes det løbende at ajourføre kredsen af indberettere, således at en fuld dækningsgrad opnås og fastholdes - bestræbelser, der blandt andet sker i samarbejde med brancheorganisationer på området.
Stikprøveusikkerhed
Stikprøve-usikkerheden er nul, da det er en totaltælling.
Anden usikkerhed
Den største usikkerhed for statistikken knytter sig til dækningsfejl og målefejl.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikkens kvalitet vurderes for at være god. Det vurderes på baggrund af at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100 samt den måde statistikken er designet. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl.
Angående dækningsfejl så tilstræbes det løbende at ajourføre kredsen af indberettere således at en fuld dækningsgrad opnås og fastholdes - bestræbelser, der blandt andet sker i samarbejde med brancheorganisationer på området.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Ikke relevant for denne statistik.