Relevans
Kontaktinfo
Offentlige Finanser, Økonomisk statistikStefan Koch Olsen
51 23 92 17
Hent som PDF
Statistikken er relevant for Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere, som grundlag for analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx er den helt central for statistikkerne ”Danmarks ØMU-gæld og ØMU-saldo” samt ”Offentligt underskud og gæld i EU”.
Brugerbehov
Finansielle kvartalsregnskaber indberettes til Eurostat, der anvender statistikken i den generelle overvågning af landets økonomiske udvikling. Andre brugere er Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere generelt i analyse-, prognose- og modeløjemed.
Brugertilfredshed
Danmarks Statistiks nedsat et brugerudvalg om økonomisk statistik, der bl.a. har til opgave at drøfte kvalitet, dokumentation og formidling af den økonomiske statistik.
Se Brugerudvalg for Økonomisk Statistik for at finde mere information om udvalget.
Fuldstændighed af data
Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service lever op til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA 2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).