Indhold

Indholdsbeskrivelse

Energiregnskabet opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder). Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af import og produktion mv., mens den samlede anvendelse er summen af eksport, svind og ledningstab, lagerændringer, input i 117 erhverv samt privat forbrug fordelt på 5 forbrugsgrupper.

Energiregnskabet danner desuden beregningsgrundlaget for et udvalg af indikatorer om energiforbrug og -produktion fordelt på forskellige kommunegrupper (LABY33).

Grupperinger og klassifikationer

Energiregnskabet følger nationalregnskabets 117-branchegruppering. Den er baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4 og indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19-, og 10-grupperingen. Nationalregnskabets 117-gruppering følger med få afvigelser 127-standardgrupperingen. De 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger.

Følgende 46 energivarer indgår i energiregnskabet. Varerne er grupperet på 8 energityper.

Type: Olie

1. Råolie (tons)
2. Halvfabrikata (tons)
3. Raffinaderigas (tons)
4. LPG (tons)
5. LPG_transport (tons)
6. LVN (tons)
7. Motorbenzin farvet (tons) (ophørt fra 2016)
8. Motorbenzin ikke blyholdig(tons) (fra 2016 inklusiv farvet benzin)
9. Motorbenzin blyholdig (tons)
10. JP4 (tons)
11. Petroleum (tons)
12. Flybenzin (tons) (ophørt fra 2016)
13. Jetpetroleum (tons) (fra 2016 inklusiv flybenzin)
14. Jetpetroleum til bunkring (tons)
15. Fyringsgasolie og anden gas- og dieselolie, undtagen til vejtransport (tons)
16. Diesel til vejtransport(tons)
17. Diesel, bunkring af dansk opererede køretøjer i udlandet (tons)
18. Fuelolie (tons)
19. Fuelolie, bunkring af dansk opererede skibe i udlandet (tons)
20. Spildolie (tons)
21. Petroleumskoks (tons)
22. Orimulsion (tons)

Type: Naturgas

1. Naturgas 1, Nordsø og import (1000 Nm3)
2. Naturgas 2, Storbrugere og eksport (1000 Nm3) (ophørt fra 2016)
3. Naturgas 3, Til erhverv og husholdninger (1000 Nm3) (fra 2016 inklusiv eksport og storbrugere)

Type: Kul og koks

1. Kul (tons)
2. Koks (tons)
3. Brunkulsbriketter (tons)

Type: Affald

1. Affald, ikke-bionedbrydeligt (tons)

Type: Vedvarende Energi

1. Affald, bionedbrydeligt (tons)
2. Vindkraft (GWh)
3. Vandkraft (GWh)
4. Solkraft (GWh)
5. Solvarme (TJ)
6. Geotermi (TJ)
7. Halm (tons)
8. Brænde (1000 Nm3)
9. Skovflis (tons)
10. Træpiller (tons)
11. Træaffald (tons)
12. Biogas inkl. bionaturgas (1000 Nm3)
13. Biodiesel, bioethanol og bioolie (tons)
14. Varmepumper (TJ)

Type: Konverterede Energiarter

1. El (GWh)
2. Fjernvarme (TJ)
3. Bygas (1000 Nm3)

Ifølge energiregnskabet produceres el og fjernvarme alene i brancherne 350010, 350030 og 383900. Den forholdsvis lille mængde el og fjernvarme, der produceres af virksomheder med andre brancher, placeres funktionelt i nævnte brancher.

Import og eksport af biomasse (skovflis, træpiller) bør fortolkes samlet, da der kan være klassificeringsproblemer.

Endelig er en række nøgletal for energiforbrug og -produktion (LABY33) fordelt på forskellige typer af kommuner.

Sektordækning

Alle sektorer i økonomien er dækket af statistikken.

Begreber og definitioner

Basisprisen : Basisprisen er varens produktionsværdi ab fabrik. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Den er således også lig med køberprisen ekskl. avancer, samt afgifter og moms.

Bruttoenergiforbruget: Produktionen af energityperne el, fjernvarme og bygas er baseret på input af andre energityper og benævnes konverterede energityper. En umiddelbar summering af det varevise faktiske forbrug omregnet til energiindhold (joule) vil derfor resultere i en dobbeltregning, idet energiindholdet i de konverterede energityper allerede er repræsenteret i kraftværkernes forbrug af først og fremmest kul, olie og naturgas.

I praksis sker beregningen af bruttoenergiforbruget ved at fordele energiforbruget af primær energi (fx kul, olie og naturgas) til produktionen i el- og fjernvarmeværker proportionalt på brugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidig nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene.

Konverteringsprocessen involverer et betydeligt energitab (konverteringstab). Derfor tillægger vi i beregningen af bruttoenergiforbruget de endelige forbrugere hele det energiindhold, der er medgået til produktionen af de konverterede energityper.

Forbruget i elværkerne bliver endvidere korrigeret for nettoimporten af el, således at også denne er omregnet til primær energi.

Energiafgifterne: Energiafgifterne omfatter afgifter på benzin, el, visse olieprodukter, kul og naturgas. Herudover indgår CO2-afgiften, SO2- og NOx-afgiften. SO2-afgiften betales også for halm og affald mv. indfyret i større fyringsanlæg.

Markedspriser: Markedspriser (=køberpriser) er de priser, som varerne rent faktisk omsættes til, altså inkl. produktskatter og fratrukket produktsubsidier. Markedsprisen er således basispriser + avancer + nettoafgifter + ikke-fradragsberettiget moms.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1966-2023

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Energiregnskabet opgøres i både mængder (tons, m3, GWh) og fælles enheder for energiindhold (GJ).

Referencetid

Energiregnskabet refererer til kalenderår.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Energiregnskabet er nødvendigt af hensyn Rådsforordning 538/2014.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte respondentbyrde, idet alle oplysninger indsamles til andre formål (se kilder).

Øvrige oplysninger

Emneside for energi- og emissionsregnskaberne.