Relevans
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikOle Olsen
29 77 14 98
Hent som PDF
Udgifter til naturgas og elektricitet berører de fleste borgere og virksomheder og udgør for sidstnævnte også en konkurrenceparameter blandt EU-landene. Derfor er det relevant med troværdig, transparent og sammenlignelig prisstatistik for vigtige energiprodukter.
Brugerbehov
På Europæisk niveau bidrager statistikken til et transparent indre marked for energi. I Danmark er ministerier og Folketing meget opmærksomme på energipolitikken, herunder afgifter. Statistikken om priser på grupper og niveauer giver relevant information for politikudvikling. Data om de priser på naturgas og elektricitet, som slutbrugerne betaler, muliggør endvidere en sammenligning med priserne på andre energiprodukter.
Brugertilfredshed
Der har ikke været gennemført brugerundersøgelser, men det er vurderingen at statistikken bidrager med relevant information til alle interessenter
Fuldstændighed af data
Kravene i forordningen er opfyldt. Data som er publiceret i statistikbanken er fuldstændige. For tidligere år - se i Eurostats database - er der for så vist også fuldstændighed, men fx blev samme priser tidligere rapporteret for alle tre grupper af husholdsforbrugere af naturgas.