Statistisk behandling
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikKarsten Larsen
Hent som PDF
Det generelle landbugsregister køres sammen med Det Centrale Virksomhedsregister og adresseregistre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. Ejerne kan både være privatpersoner og en virksomheder.
Kilder
Data hentes fra flere registre: Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som er et register over landmændenes ansøgninger om arealstøtte med antal hektar jord fordelt på en række afgrøder. Registret har en optegnelse over markerne, der anvendes til landbrugsaktivitet med afgrøder. GLR føres af Landbrugsstyrelsen. Jorden er registreret i Matriklen, som er administreret af Geodatastyrelsen, ligesom Ejerfortegnelsen, der beskriver ejerskab af fast ejendom. Oplysningerne om ejerne hentes fra det Centrale Personregister (CPR) og dertil kommer Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresseregistre.
Indsamlingshyppighed
Årlig.
Indsamlingsmetode
Data til statistikken indsamles via en system-til-system-løsning.
Datavalidering
Der er ingen datavalidering, da registeroplysningerne antages at være pålidelige.
Databehandling
Udgangspunktet for statistikken er GLR, altså landmændenes ansøgninger om arealstøtte. De registrerede marker kobles til ejendommen de ligger på. En ejendom kan enten være ejet af en eller flere personer eller en eller flere virksomheder. Hvis ejendommen har flere ejere, fordeles jorden proportionalt med ejerandele. Via CPR eller CVR kan ejernes nationalitet bestemmes. For virksomheder undersøges ejerskab af virksomhed og evt. dennes ejere for at identificere ejerskab gennem legal eller reel ejer. Der søges først efter reel ejer, og derefter legal ejer. Findes flere ejere af et selskab fordeles ejerskab til jorden proportionelt med efter ejerskabsandele. Er der ikke identificeret et udenlandsk ejerskab i CVR i andet led af søgningen, fastsættes ejerskabet til dansk. For ejere, hvis nationalitet er ukendt, er der oprettet en kategori "ukendt nationalitet".
Korrektion
Ikke relevant for denne statistik.