Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, som man skal være opmærksom på ved sammenligning af ejendomskatter. Hovedformålet med de nationale statistikker er normalt ikke at imødekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og –tradition.

Skatter på formue og ejendomme udgør 4 procent af den samlede beskatning i Danmark, mens denne skatteart spiller størst rolle i USA, Storbritannien og Canada, hvor den udgør 10-14 procent af den samlede beskatning. Formue- og ejendomsskatter tegner sig for en mere beskeden andel af den samlede beskatning i Ungarn, Tyskland, Finland, Sverige og Norge, nemlig ca. 3 procent.

Sammenlignelighed over tid

Ejendomsskatterne har igennem alle år været baseret på et kommunalt niveau. Dog indtil 2006 har skatten været opdelt på kommune- og amtsniveau, da begge offentlige institutioner har været skatteudskrivende og dermed fik en del af skatteprovenuet. Dette betyder, at skattetallene kan godt sammenlignes over tid, men man skal dog være opmærksom på, at der har været definitionsændringer siden statistikkens start, som der skal tages højde for.

Fra statistikkens start i 1937 til 1969 var skatterne opdelt på sognekommuneniveau. Sidenhen har der været to kommunalreformer, som har ændret ved antallet af kommuner, amter og regioner. Den første kommunalreform var i 1970 og medvirket til, at de ca. 1300 sognekommuner blev lagt sammen til 277 kommuner og 14 amter. Der har ikke været ændringer i den kommunale inddeling fra 1975 og frem til 2002. Fra og med 2003 blev Bornholms Amt med tilhørende kommuner slået sammen til en regionskommune på lige fod med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kommunerne varetog både amtslige og kommunale opgaver. Fra 2006 blev Marstal og Ærøskøbing Kommuner slået sammen til Ærø Kommune.

Kommunalreformen i 2007 betød, at mange kommuner blev slået sammen og nogle kommuner blev delt mellem flere nye kommuner. Dette betyder, at der nu er 98 kommuner mod tidligere 271. De 14 amter blev nedlagt og 5 regioner er kommet til i stedet for. Regionerne er, i modsætning til de tidligere amter, ikke skatteudskrivende. Dette betyder, at nu betaler borgeren kun ejendomsskat til kommunen, hvorimod før betalte borgeren både til kommune og amt, da begge myndigheder var skatteudskrivende.

Grundlaget for dækningsafgifterne har også varieret gennem tiden. I 1937 blev dækningsafgiften for offentlige ejendomme baseret på ejendommens grundværdi. I 1960 blev der indført dækningsafgift på forretningsejendomme. Afgiften var modsat tidligere bestemt ud fra ejendommens forskelsværdi og ikke grundværdien. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi og er dermed et udtryk for værdien af bygningerne. Dækningsafgift baseret på forskelsværdi blev ligeledes indført for offentlige ejendomme indført i 1972.

De tre afgiftstyper har været gældende indtil 2022, hvor grundlaget for dækningsafgifterne igen er blevet ændret. Det nye system består af to typer af afgifter, hvor den ene er gældende for forretningsejendomme og den anden er for offentlige ejendomme. Begge typer er nu baseret på ejendommens grundværdi. Den nye dækningsafgift for offentlige ejendomme er en summering af promillerne for de to tidligere dækningsafgiftstyper for offentlige ejendomme.

Sammenhæng med anden statistik

Statistikken indgår i både den kvartalsvise og den årlige statistik for offentlig forvaltning og service. De kvartalsvise offentlige finanser benytter en kombination af budgettal og de faktiske udskrevne skatter. Hvorimod de årlige offentlige finanser kun benytter de faktiske udskrevne skatter som kilde.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.