Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

EUROSTAT og FN indsamler årligt data fra medlemslandene om domme for udvalgte lovovertrædelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er siden 1979 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid.

Af væsentlig større ændringer kan nævnes:

I 1986 opdeles Blufærdighedskrænkelse i en række mere specificerede typer af blufærdighedskrænkelse.

I 1989 blev der foretaget ændringer af straffelovens §§ 244-246 vedr. voldsforbrydelser. Ændringerne medførte bl.a. at fx værtshusslagsmål og husspektakler blev strafbart efter straffeloven. Tidligere var der i disse situationer tale om brud på politivedtægten. Lovændringen medførte derfor et statistikbrud, som det dog er vanskeligt at vurdere omfanget af.

Overtrædelse af lov om registrering af køretøjer samt overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen henføres fra og med 2012 under skatte- og afgiftslovene mod tidligere under færdselsloven.

§ 265 i Straffeloven om tilhold afløses i 2012 af ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

I 2013 blev straffelovens afsnit om sædelighedsforbrydelser ændret. Det betød ændringer i statistikkens gruppering af denne type lovovertrædelser. Med lovændringen skete der også en ændring af hvilke kategorier af seksualforbrydelser, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§ 216). Se mere herom: Voldtægtsforbrydelser - Domme og Voldtægtsforbrydelser - Biforhold

Fra d. 1. januar 2021 trådte det nye samtykkebegreb vedr. voldtægt i kraft. I den forbindelse har politiet oprettet nye gerningskoder, som delvis erstatter en række gerningskoder, som Danmarks Statistisk definerer som voldtægt og gerningskoder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har defineret som voldtægt jf. ovenstående beskrivelse. Udviklingen i antallet af domme for voldtægter skal tages i betragtning af den nye registreringspraksis.

Fra 1. juli 2001 ophørte brugen af hæftestraf, hvorefter der ikke længere sondres mellem hæftestraf og fængselsstraf. Opgørelsen af frihedsstraf kan derfor fra og med 2001 ikke sammenlignes direkte med årene før, hverken med hensyn til antal eller varighed, idet varigheden for både korte og lange frihedsstraffe nu opgøres under et.

Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr. Disse ændringer sammen med ændringer (stigninger) i bødestørrelser for færdselslovsovertrædelser har betydning for hvor mange bødedomme, der indgår i statistikken.

Der var et fald i antallet af domme fra 2006 til 2007, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af domstols- og politireformen i 2007, der kan have medført forsinkelser i domstolenes og politiets behandling af sigtelser og domme.

Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlig indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud.

Lovændringer eller ændringer i praksis kan have betydning for udviklingen i antallet af forskellige typer af domme ligesom nye typer af domme kan dukke op. For en beskrivelse heraf henvises til højkvalitetsdokumentationen i TIMES af variablen AFG_AFGTYP3

Sammenhæng med anden statistik

Rigspolitiet offentliggør en statistik over antallet af anmeldelser med fældende afgørelse for overtrædelse af straffeloven baseret på udtræk fra politiets sagsstyringssystem.

Rigspolitiets statistik omfatter, ligesom Danmarks Statistiks opgørelser, strafferetlige afgørelser truffet i den pågældende periode. Men Rigspolitiets statistik adskiller sig ved at opgøre alle forhold, hvori der er truffet en fældende afgørelse, mens Danmarks Statistiks opgørelser baserer sig på hovedforholdet i et sagskompleks. Desuden er Rigspolitiets inddeling i type af lovovertrædelse anderledes end Danmarks Statistiks inddeling og i Rigspolitiets opgørelser er der ingen fordeling på afgørelsestype eller på køn og alder for de dømte personer. I Rigspolitiets statistik er det derimod muligt at fordele på politikreds og på kvartal, halvår og helår.

Intern konsistens

Data er internt konsistente.