Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Martin Lundø
51 46 15 12

oekostat@dst.dk

Hent som PDF

Detailomsætningen af økologiske fødevarer

Der findes ingen offentlig tilgængelig sammenlignelig statistik. Dog kan der i noget omfang sammenlignes med udviklingen i grupper indenfor den samlede detailhandel, eksempelvis belyst i Detailomsætningsindekset.

I Sverige og Norge kan man finde delvist sammenlignelig statistik. I den danske statistik er der sammenlignelig statistik fra 2003 frem til nu.

International sammenlignelighed

Sveriges Statistik (SCB) laver en delvist sammenlignelig statistik. Der er visse forskelle i dækningen mht. varer og salgskanaler.

Norge: Landbrugsdirektoratet offentliggør omsætning baseret på tal fra analysebureauet Nielsen m.fl. i 'Produksjon og omsetning av økologiske landbruksvarer'.

Sammenlignelighed over tid

Undersøgelsen blev gennemført for første gang i 2003. Resultaterne for 2003-2016 er direkte sammenlignelige. Sammenligning af mængder, især på aggregeret niveau, kan dog være vanskelig, da varesammensætningen løbende ændrer sig. Fra 2017 er butikker der udelukkende sælger on-line (herunder abonnementssalg) inkluderet i undersøgelsen.

De økologiske føde- og drikkevarers andel af den samlede detailomsætning for føde- og drikkevarer estimeres f.o.m. 2017 ud fra salgstal indhentet direkte fra de virksomheder, der indgår i undersøgelsen.

Den samlede detailomsætning af føde- og drikkevarer, inklusive konventionelle varer, blev frem til 2016 udregnet ved hjælp af undersøgelsen ’Detailhandlens omsætning efter branche og varegruppe’ samt et indeks for udviklingen i detailhandelsomsætningen af føde- og drikkevarer. ’Detailhandlens omsætning efter branche og varegruppe’ gennemføres ikke længere. Det nye beregningsgrundlag vurderes at være mere præcist end det tidligere. Andelene f.o.m. 2017 kan ikke sammenlignes med tidligere år. Det skyldes dels det nye beregningsgrundlag, dels udvidelsen af undersøgelsen i 2017 med virksomheder der udelukkende sælger on-line (herunder abonnementssalg).

Sammenhæng med anden statistik

Der findes ingen officiel sammenlignelig statistik. Dog kan der i noget omfang sammenlignes med udviklingen i grupper indenfor den samlede detailhandel, eksempelvis belyst i Detailhandelsindekset.

Intern konsistens

Data er internt konsistente i almindelighed, dog sker der en særlig omregning af grossisters omsætning for at gøre disse sammenlignelige med supermarkeder (se Databehandling).