Danske skibe
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistisk afdelingPeter Ottosen
30 42 91 91
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder.
Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen.
Statistisk behandling
Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark.
Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder.
Præcision og pålidelighed
De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande.
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Transportmidler.