Indhold

Indholdsbeskrivelse

Byggeaktiviteten er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet, for byggeri der kræver en byggesagsbehandling. Statistikken er baseret på kommunernes indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvor der i tilknytning til nybyggeri eller om- og tilbygning sker en tilgang i etageareal og/eller antal boliger. Det betyder således, at byggeaktivitet, der ikke kræver en byggesagsbehandling, herunder nedrivninger og moderniseringer, der ikke ændrer areal og/eller antal boliger, ikke indgår i denne statistik. Omfanget og kravene til hvilke oplysninger der skal indberettes, fastlægges af statslige myndigheder. På grund af forsinkelser i kommunernes indberetninger til BBR indeholder statistikken både ikke-korrigerede tal og tal, der korrigeres for forsinkelser.

Statistikkens ikke-korrigerede tal offentliggøres i kvartalsvise tidsserier, som den samlede arealmæssige byggeaktivitet (m2), fuldført byggeri i antal boliger og etageareal, samt som antal boliger i det samlede boligbyggeri. Statistikken grupperes efter byggefase, bygningens anvendelse, bygherreforhold, byggesagstype og efter geografi. Statikken går tilbage til 1981/82.

Statistikkens korrigerede tal offentliggøres i månedlige tidsserier, som det samlede etageareal og som boliger i det samlede boligbyggeri. Disse tidsserier offentliggøres med og uden sæsonkorrektion og grupperes efter byggefase, bygningens anvendelse og bygherreforhold. Statistikken går tilbage til 1998.

Derudover indeholder statistikken en række historiske tidsserier for byggevirksomheden helt tilbage til 1916.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken over byggeaktiviteten følger de klassifikationer, der findes i Bygnings- og BoligRegisteret (BBR), men grupperes i forbindelse med offentliggørelser af tallene. Geografisk inddeles statistikken efter Regioner, landsdele og kommuner.

Bygningsanvendelse

Bygningsanvendelse grupperes forskelligt til arealopgørelser og boligopgørelser. For arealopgørelser gælder grupperingen:

• Beboelsesbygninger (kode 110 til 190)
• Erhvervsbygninger (kode 210 til 390)
• Øvrige bygninger (kode 410 til 930)

For boligopgørelser gælder grupperingen:

• Enfamiliehuse (kode 110 til 130)
• Etagebyggeri (kode 140)
• Øvrige bygninger (kode 150 til 930)

Før 31. august 2016 var der (delvis) forskellige anvendelseskoder for henholdsvis bygninger og enheder. Pr. 31. august 2016 blev kodesættet ensrettet og gjort mere detaljeret med en række nye anvendelseskoder.

Implementeringen af de nye koder vil tage en årrække, bl.a. skal samtlige erhvervsbygninger skal nyregistreres i BBR. Indtil de nye koder er fuldt ud implementeret, vil det gamle kodesæt blive anvendt med enkelte undtagelser. Læs mere om hvad ændringen betyder for statistikken under Sammenlignelighed over tid.

Bygherreforhold

Private bygherrer

• 10 Privatpersoner eller interessentskaber
• 30 Aktie-, anpart- eller andet selskab (undtagen interessent­skab)
• 40 Forening, legat eller selvejende institution
• 41 Privat andelsboligforening
• 90 Andet

Boligforeninger

• 20 Alment boligselskab

Offentlige bygninger

• 50 Den kommune, hvori ejendommen er beliggende
• 60 Anden primærkommune
• 70 Region
• 80 Staten

Byggesagstype

• Nybyggeri
• Tilbygning
• Ombygning

Byggefase

• Tilladt byggeri
• Påbegyndt byggeri
• Byggeri under udførelse
• Fuldført byggeri

Tabellen LABY37 anvender kommunegruppeklassifikationen, som opdeler Danmarks kommuner i fem grupper ud fra henholdsvis antallet af indbyggere i den største by i kommunen og tilgængelighed til job.

Sektordækning

Bygge- og anlægssektoren.

Begreber og definitioner

Byggefase: Byggefasen er et udtryk for i hvilkel stadie byggeriet befinder sig i. Stadierne opdeles i følgende faser:

• Tilladt byggeri: den kommunale bygningsmyndigheds tilladelse til at påbegynde et byggeri. Byggetilladelsen bortfalder, såfremt byggeriet ikke er påbegyndt inden et år efter byggetilladelsesdatoen (byggesagen henlægges derefter). Visse byggerier forudsætter ikke en byggetilladelse, men alene en anmeldelse af byggeriet. I statistisk sammenhæng ligestilles byggetilladelser og anmeldelsessager.

• Påbegyndt byggeri: er udtryk for den fysiske påbegyndelse af byggeriet. For erhvervsbygninger til landbrug mv. og småhuse (garager, carporte og udhuse) er byggetilladelses- og påbegyndelsestidspunktet bestemt ved og lig med anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet, da disse bygninger - som beskrevet ovenfor - er fritaget fra almindelig sagsbehandling efter byggeloven.

• Fuldført byggeri: hvor der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig ibrugtagningstilladelse eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset om der foreligger en ibrugtagningstilladelse.

• Under opførelse: en bestandsopgørelse af det igangværende byggeri, og det opgøres som det byggeri, der er påbegyndt, men endnu ikke fuldført på et bestemt tidspunkt (normalt ultimo referenceperioden).

Centrale variable: I BBR er der til hver byggesag knyttet en lang række variable, som der kan tælles på. De vigtigste er kort beskrevet nedenfor:

• Bygningens hovedsagelige anvendelse: bygningerne er klassificeret i 5 hovedgrupper med i alt 27 undergrupper efter deres hovedsaglige anvendelse (bestemmes ud fra den største procentvise andel af etagearealet). Hovedgrupperne er bygninger til helårsbeboelse, produktions- og lagerbygninger ved landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign., bygninger til administration, handel, liberale erhverv, transport, servicevirksomhed o.lign., bygninger til kulturelle formål samt institutioner og øvrige bygninger.

Grupperinger anvendt i forskellige statistikker over byggevirksomheden:

• Beboelsesbygninger: bygninger der hovedsaglig anvendes til helårsbeboelse
• Produktion, administration, mv.: bygninger der hovedsaglig anvendes til produktion ifm. landbrug, industri, offentlige værker, o.lign. og til handel, transport, kontor, servicevirksomhed, o.lign.
• Øvrige bygninger: bygninger der hovedsaglig anvendes til kultur- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)
• Enfamiliehuse mv.: omfatter stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse (lodret skillelse)
• Etageboligbebyggelse: omfatter bygninger til helårsbeboelse med vandret etageadskillelse

• Ikke hovedsaglig boliger: omfatter boliger i bygninger, der ikke hovedsaglig anvendes til boligformål, fx portnerboliger i erhvervsbygninger og lærer- eller gæsteboliger i bygninger anvendt til undervisningsformål

• Bygherreforhold: i byggestatistikken sættes dette lig ejerforholdet. Hovedkategorierne er private bygherrer, boligforeninger og offentlige bygherrer

• Geografi: kommuner, regioner og hele landet

Population: - Ejendom/grund (= matrikel) - Bygning - Enhed

Ejendomsniveauet har tidligere været den i beskatningssammenhæng vurderingsmæssige ejendomsafgrænsning. I det ændrede BBR er ejendom forsvundet og erstattet med grund og ejerskab. Bygningsniveauet omfatter bygninger, der defineres som en sammenhængende bebyggelse, opført på en selvstændig ejendom, i det væsentligste opført af ensartede materialer, med omtrent samme antal etager og med ensartede adgangsforhold og enhedsniveauet, der kan være en bolig eller erhvervsenhed, defineres som ét eller flere sammenhængende værelser med tilhørende rum, anvendt til beboelse og/eller erhverv. Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt i forbindelse med krav om selvstændig adgang.

Byggestatistikkens registreringsenhed er bygningen. Ejendomsniveauet/grund og ejerskab anvendes til identifikation og enhedsniveauet til opgørelserne af areal og boliger.

Enheder

Tællingsenheden er bygningen, der opgøres på:

• Samlet etageareal: Arealet af samtlige etager i bygningen, inkl. tagetage, men eksklusiv kælderareal (alle arealer måles til ydersiden af ydervæggen eller begrænsede tagflader)
• Bebygget areal: Arealet af stueetagen (evt. vha. projektion på grundarealet ved forskudte etager)
• Antal boliger: Summen af antal lejligheder med køkken (egentlig beboelseslejlighed og blandet erhverv og bolig) og uden køkken (enkeltværelse) - lejlighederne skal være godkendt til beboelse

Population

Populationen består af de byggeaktiviteter, der kræver en byggetilladelse. Byggeaktiviteten kan være nybyggeri, større til-/ombygninger eller nedrivninger. I statistikken medtages alle de byggesager/byggetilladelser, der indeholder en tilgang af enten areal og/eller boliger, dvs. nedrivninger medtages ikke.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Samlet byggeri:

• 1982 og frem dog kun fra 1998 og frem for tal korrigeret for forsinkelser i indberetninger

Boligbyggeri:

• 1981 og frem dog kun fra 1998 og frem for tal korrigeret for forsinkelser i indberetninger

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenhederne er:

• Samlet etageareal i kvadratmeter
• Antal boliger

Referencetid

Kvartalet er referencetiden.

Hyppighed

Byggeaktiviteten offentliggøres kvartalsvis.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af lov om Danmarks Statistik § 8. Statistikken falder ind under Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 og nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om konjunkturstatistik.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative data (BBR). Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger om byggeaktiviteten kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.