Indhold
Kontaktinfo
Erhvervslivets Udvikling, ErhvervsstatistikEmil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25
Hent som PDF
Statistikken belyser omsætning (og eksport) for virksomheder inden for Bogføring, revision og skatterådgivning ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover belyses omsætningens fordeling på kundegrupper. Endvidere vises eksportens andel til lande inden for EU og til lande uden for EU.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken belyser omsætning (og eksport) for virksomheder inden for Bogføring, revision og skatterådgivning ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover belyses omsætningens fordeling på kundegrupper. Endvidere vises eksportens andel til lande inden for EU og til lande uden for EU.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken omfatter følgende branche (Dansk Branchekode 2007 (DB07)) :
- Bogføring, revision og skatterådgivning (DB07) 69.20.00
En fuldstændig beskrivelse af branchen findes i Dansk Branchekode DB07.
Statistikken fra før undersøgelsesåret 2007 er udgivet på Dansk Branchekode 2003 (DB03) og omfatter branchen:
- Revisions- og bogføringsvirksomhed (DB03) 74.12.00
I den nationale publicering anvendes følgende serviceydelser og kundegrupper:
Serviceydelser:
- Revisionsvirksomhed
- Regnskabsanalyse
- Udarbejdelse af regnskaber
- Bogføring
- Lønregnskaber
- Andre regnskabstjenester
- Skatterådgivning
- Tjenester ifm. konkurs og bestyrelse af konkursboer
- Andre serviceydelser i.a.n.
Kundegrupper:
- Den offentlige sektor
- Organisationer og privatpersoner
- Virksomheder inkl. offentligt ejede virksomheder
I EU publicering anvendes kundens hjemmested i stedet for kundegrupper.
Kundens hjemmested:
- Lande inden for EU
- Lande unden for EU
Sektordækning
Statistikken dækker enheder, som er juridisk registreret i Danmark og som har hovedaktivet inden for Bogføring, revision og skatterådgivning.
Begreber og definitioner
Kundegrupper: I den nationale publicering anvendes følgende kundegrupper:
- Virksomheder -inkl. offentligt ejede virksomheder
- Den offentlige sektor
- Organisationer og privatpersoner
Kundens hjemmested: I EU publicering anvendes kundens hjemmested i stedet for kundegrupper
- Resident
- Ikke-resident, intra-EU
- Ikke-resident, extra-EU
Serviceydelser: Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. I skemaet anmodes virksomhederne om at oplyse deres omsætning og eksport, hvilke skal fordeles på følgende serviceydelser.
- Revisionsvirksomhed
- Regnskabsanalyse
- Udarbejdelse af regnskaber
- Bogføring
- Lønregnskaber
- Andre regnskabstjenester
- Skatterådgivning
- Tjenester ifm. konkurs og bestyrelse af konkursboer
- Andre serviceydelser i.a.n.
Fordelingen af omsætningen og eksporten på serviceydelser skal angives i 1.000 kr. uden moms.
Enheder
Enhederne i statistikken er virksomheder, hvor hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer.
Population
Udvalgspopulation beskriver populationen, hvorfra stikprøven til Bogføring, revision og skatterådgivning er udtrukket. Udvalgspopulation udgøres af virksomheder, som er reelle aktive på udtrækstidspunktet, registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem. (En virksomhed vurderes til at være reel aktiv, hvis den har løntimer for ansatte lønmodtagere (baseret på eIndkomstRegistret) svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse.)
Målpopulation beskriver den population som respondenterne (de udvalgte virksomheder) skal opregnes til. Målpopulation udgøres af virksomheder, som er reelle aktive på opregningstidspunktet, registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem. Der kan forekomme situationer, hvor nogle virksomheder findes i udvalgspopulationen men ikke i målpopulationen. Dette skyldes virksomheders lukning eller brancheskift mellem dannelsen af udvalgs- og målpopulationen. Ligeledes kan det også forekomme, at der findes flere virksomheder i målpopulationen end i udvalgspopulationen, idet data i målpopulationen er opdateret med nyere oplysninger og dermed kan der evt. kommer flere nye enheder i populationen.
Udvalgspopulation 2022 for Bogføring, revision og skatterådgivning er opgjort til ca. 4779 virksomheder. Udvalgspopulationen er yderligere afgrænset således at virksomheder, som har under 5 fuldtidsansatte, er sorteret fra. Det samlede antal i udvalgspopulation 2022 er opgjort til 301 virksomheder. Målpopulation 2022 for Bogføring, revision og skatterådgivning er opgjort til ca. 4779 virksomheder.
Geografisk dækning
Danmark
Tidsperiode
Statistikken dækker tidsperioden fra 2007 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Måleenheden er 1.000 kr. Der offentliggøres de absolutte fordelinger af omsætning (og eksport) på serviceydelser. Før undersøgelsesåret 2013 var måleenheden procent.
Referencetid
Referencetiden for statistikkens årlige tal er hele det angivne år. Virksomhederne indberetter således hele årets omsætning, som svarer til deres regnskabsår. Virksomheder med forskudt regnskabsår indberetter på det seneste regnskabsår.
Hyppighed
Statistikken udkommer hvert andet år.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. Maj 2018.
Europaparlamentets og rådets forordning (EF) nr.295/2008 af marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (bilag 8).
Indberetningsbyrde
Der er ikke opgjort respondentbyrde for statistikken for 2012.
Øvrige oplysninger
Statistikken har en emneside.