Bestyrelsesmedlemmer og direktører
Kontaktinfo
Erhvervslivets udvikling, Erhvervsstatistik.Kalle Emil Holst Hansen
21 58 48 87
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører, er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2018 er der etableret en tidsserie tilbage til 2014.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber.
Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Datagrundlag, indhold og metoder er uændret. Det nye navn er mere præcist, i forhold til daglig ledelse, hvor den dækker dem, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer. For langt de fleste firmaer er dette én til to topdirektører.
Statistisk behandling
Statistikkens administrative kilde samles med oplysninger fra Danmarks Statistiks statistikregistre om befolkning og firmaer, og dækker deltagere i reelt aktive firmaer i Danmark, i den private sektor med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner.
Præcision og pålidelighed
Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikken usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Afgrænset til private selskaber og selskabsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab, kan statistikken sammenlignes med antallet af firmaer i den generelle firmastatistik.
Tilgængelighed
Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og er tilgængelig i Statistikbanken under Bestyrelsesmedlemmer og direktører. Se mere på statistikkens emneside.