Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Kasper Emil Dueholm Freiman
23 45 47 32

kfr@dst.dk

Hent som PDF

Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal.

Samlet præcision

Der er ikke udarbejdet et kvantitativt mål for statistikkens samlede usikkerhed. For den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct.. For branchetotalerne er stikprøveusikkerheden under 3,5 pct., mens den for artstotalerne er under 5 pct. For krydset mellem branche og art kan stikprøveusikkerheden for enkelte kombinationer komme helt op på 50 pct., men ligger generelt imellem 5 og 15 pct. Usikkerheden på de kvartalvise ændringer er dog langt mindre end stikprøveusikkerheden, da de faglige enheder i stikprøven ikke udskiftes hvert kvartal. Overdækningen vurderes til at være under 1 pct. Tallet er estimeret ud fra hvor mange arbejdssteder der i forbindelse med dannelse af ny stikprøve gør opmærksom på, at de bør placeres i anden branche. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved kontrol og fejltjek af de indberettede tal. Variablen der spørges til, er veldefineret, så det vurderes at misforståelser vil være sjældne. Svarprocenten er generelt høj og ligger mellem 90 og 95 pct. på offentliggørelsestidspunktet.

Stikprøveusikkerhed

Der er beregnet stikprøveusikkerheder for de opregnede beskæftigelsestal. For den totale beskæftigelse er usikkerheden ca. 0,5 pct.. For branchetotalerne er usikkerheden under 3,5 pct., mens den for artstotalerne er usikkerheden under 5 pct. For krydset mellem branche og art kan usikkerheden for enkelte kombinationer (der omfatter nogle få hundrede personer) komme helt op på 60 pct., men ligger generelt imellem 5 og 15 pct. Usikkerheden på de kvartalvise ændringer er dog langt mindre end stikprøveusikkerheden, da virksomhederne i stikprøven ikke udskiftes hvert kvartal.

Anden usikkerhed

Overdækningen for statistikken vurderes til at være under 1 pct. Tallet er estimeret ud fra hvor mange arbejdssteder der i forbindelse med dannelse af ny stikprøve gør opmærksom på at de bør placeres i anden branche. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved kontrol og fejltjek af de indberettede tal. Variablen der spørges til, er veldefineret, så det vurderes at misforståelser vil være sjældne. Svarprocenten er generelt høj og ligger mellem 90 og 95 pct. på offentliggørelsestidspunktet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. For den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct.. For branchetotalerne er stikprøveusikkerheden under 3,5 pct., mens den for artstotalerne er under 5 pct. For krydset mellem branche og art kan stikprøveusikkerheden for enkelte kombinationer komme helt op på 60 pct., men ligger generelt imellem 5 og 15 pct. Overdækningen vurderes til at være under 1 pct. Tallet er estimeret ud fra hvor mange arbejdssteder der i forbindelse med dannelse af ny stikprøve gør opmærksom på at de bør placeres i anden branche. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved kontrol og fejltjek af de indberettede tal. Variablen der spørges til, er veldefineret, så det vurderes at misforståelser vil være sjældne. Svarprocenten er generelt høj. Ved offentliggørelse har ca. 90 pct. af de faglige enheder i stikprøven indberettet.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foreligger kun endelige tal. Ved metodeændringer og andre større rettelser revideres tallene tilbage i tid. Dette skete senest i 3. kvartal 2013.