Statistisk behandling

Kilder

Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles dagligt fra Det Centrale Person Register (CPR), mens der én gang årligt modtages data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Indsamlingsmetode

Data modtages via en System-til-system leverance fra Det Centrale Personregister (CPR), idet Danmarks Statistik dagligt modtager en dataleverance fra CPR, som indeholder de fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv., som er indrapporteret til folkeregistrene (CPR) i kommunerne dagen før. Data fra Det Medicinske Fødselsregister og Dødsårsagsregisteret modtages årligt fra Sundhedsdatastyrelsen; hvorefter udvalgte variable anvendes til enkelte befolkningsstatistikker.

Datavalidering

Den løbende ajourføring af CPR- registeret sker i kommunerne. CPR-nummeret og ajourføringen af bopælsoplysninger og civilstandsoplysninger mv. er forudsætningen for en lang række offentlige services, hvilket fungerer som en løbende validering af registrets indhold. Det har også været lagt til grund for, at Danmarks Statistik har valgt at bruge CPR-oplysningerne til udarbejdelse af den løbende statistik. Danmarks Statistik har dialog med relevante myndigheder for at sikre, at der på kommunalt niveau finder en korrekt ajourføring sted fx vedrørende registrering af vandringer. Kommunerne er ansvarlige for bopælsregistrering i CPR. Hvis en kommune får en formodning om, at en bopælsregistrering i CPR er forkert, skal kommunen undersøge sagen for at sikre korrekt registrering i CPR, jf. CPR-lovens § 10, stk. 1. CPR har en række indbyggede konsistenskontroller, der sikrer mod registrering af invalide værdier. Annulationer/korrektioner i CPR, der registreres af kommunerne, opdateres i Danmarks Statistiks database, når de indløber. De publicerede befolkningstal viser derfor befolkningen med de - på offentliggørelsestidspunktet - så aktuelle og korrekte oplysninger som muligt. Danmarks Statistik laver også en række automatiske kontroller for at sikre kvaliteten af registret og yderligere kontroller i forbindelse med publicering af statistikken. Eventuelle henvendelser fra brugere kan også give anledning til kontroller.

Databehandling

De daglige dataleverancer fra CPR indeholder forrige dags indrapporterede fødte, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne. For hver person i CPR, der opdateres med en hændelse, modtager Danmarks Statistik de relevante oplysninger og opdaterer dernæst befolkningsdatabasen i Danmarks Statistik, der indeholder de tidligere oplysninger om bopæl, civilstand, familie, navn, statsborgerskab, folkekirkeforhold mv. Ved kvartalets slutning dannes en befolkningsopgørelse ved udtræk og afgrænsning af befolkningen fra disse grundtabeller. Ind- og udvandringer bliver opgjort efter, hvornår vandringen er blevet registreret i Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregistre. Det betyder, at alle vandringer indgår i statistikkerne uanset om vandringen er sket tidligere end opgørelsesåret/opgørelseskvartalet.

Oplysninger om personernes mødre og fædre og deres statsborgerskab og fødested anvendes til at opgøre herkomst og dermed antallet af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse i befolkningen i Danmark. Det er muligt for personer at skifte mellem nogle af grupperne, fx kan en indvandrer blive til en efterkommer hvis forældrene er født i Danmark og på et tidspunkt går fra udenlandsk til dansk statsborgerskab. Både indvandrere og efterkommere tildeles et oprindelsesland ud fra oplysningerne om enten eget eller forældres fødeland og statsborgerskab. Hvis begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland Hvis kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Hvis ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger, idet det antages, at oprindelseslandet for en indvandrer er lig med fødelandet, mens oprindelseslandet for en efterkommer, lig med statsborgerskabslandet. Se definitionerne mv. på emnesiden om indvandrere og efterkommere. Ved dobbelt statsborgerskab (dansk og udenlandsk) gælder det danske som statsborgerskab i befolkningsstatistikken. Oplysningerne om fødsler fra CPR kobles sammen med information om fødsler fra Sundhedsdatastyrelsen for at kunne opgøre enkelt- og flerfødsler samt barnets fødselslængde og fødselsvægt. Antallet af fødsler benyttes også til at beregne fertilitetskvotienter og samlet fertilitet. Den aldersbetingede fertilitet beregnes som forholdet mellem antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse og antallet af kvinder i den pågældende aldersklasse målt i tusinder pr. 1. juli i året. Fertilitetskvotienterne anvendes derefter til at beregne den samlede fertilitet, ved at summere de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Beregningsmetoden blev ændret pr. januar 2014, jf. metodenotatet på emnesiden for fertilitet. I den årlige publikation, der hedder Befolkningens udvikling, offentliggøres også aldersbetingede fertilitetskvotienter for mænd

Der beregnes brutto- og nettoreproduktionstal. Bruttoreproduktionstallet beregnes af den samlede fertilitet bortset fra, at det kun er fødte piger som inkluderes. Nettoreproduktionstallet findes ved at antallet af kvinder i beregningen reduceres med dødeligheden i de enkelte aldersgrupper.

Oplysninger om døde kobles sammen med oplysninger om dødsårsag fra dødsårsagsregistret, så antallet af døde kan opgøres efter blandt andet dødsårsag, køn, alder og kommune. Tallene for døde benyttes til at beregne middellevetider både på landsplan og kommuner. Middellevetiden beregnes ved først at opgøre sandsynlighedens for at dø på alle alderstrin hen over en periode på to år. De beregnede dødshyppigheder indgår herefter som den grundlæggende information i de dødelighedstavler, som bruges til at beregne middellevetiden. Dødelighedstavlerne tager udgangspunkt i en fiktiv startbefolkning på 100.000 personer, og på baggrund af de aldersspecifikke dødehyppigheder beregnes det hvor mange fra startpopulationen, som er overlever på hvert alderstrin fra 0 til 110 år. Det giver mulighed for at opgøre middellevetiden, som er det forventede antal gennemsnitlige leveår på et givent alderstrin. Læs mere i Metodenotat om beregning af middellevetid. Ud fra oplysningerne om adresse i CPR optælles husstande, som består af den eller de personer, som bor på samme adresse. Husstanden kan bestå af en eller flere familier. En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse og som har indbyrdes relationer. Relationen kan fx være ægteskab eller registreret partnerskab og forældre/børn, som alle fremgår som relationer i CPR-registret. For at kunne opgøre øvrige parfamilier (papirløse ægteskaber) antages det for det første, at to voksne, som bor sammen med et fælles barn er et par, og de benævnes Samlevende par. Hvis et par har boet med et fællesbarn den 1. januar 1990 eller den 1. januar i et senere år, defineres de også som samlevende. Hvis der ikke længere er fællesbørn i hjemmet, skal forældrene dog have boet sammen ved alle senere ”1. januar”. To voksne, som bor sammen, men ikke har børn sammen, antages også at være et par, hvis de har en aldersforskel under 15 år, er af hvert sit køn, og så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke er i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende. De voksne kan godt have særbørn. Både parfamilier og enlige kan ud over den/de voksne bestå af et eller flere hjemmeboende børn. Børn defineres her som personer, der er under 25 år, er ugifte, ikke selv har børn og ikke indgår i et samboende par. Hvis et barn har forældrehenvisning til mindst én voksen i husstanden, er barnet hjemmeboende og regnes med til den (de) voksnes familie, ellers er barnet ikke-hjemmeboende og udgør sin egen familie.

Opgørelserne af familier og husstande anvendes til at opgøre antallet af børn i forskellige husstands- og familietyper. Børn som ikke bor sammen med begge forældre har en bopælsfamilie (der hvor barnet har adresse) og en samværsfamilie (der hvor barnet ikke har adresse). Ud fra registrene optælles antallet af børn, som bor i forskellige typer af familier inklusive søskendeforhold. Børn defineres forskelligt i forskellige tabeller. I tabellerne FAM133N og FAM111N defineres børn i familien som beskrevet ovenfor: hjemmeboende børn bor på samme adresse som mindst én af forældrene, er under 25 år, har aldrig været gift eller i registreret partnerskab og har ikke selv barn/børn, som er registreret i CPR. I de samme statistikbanktabeller danner ikke-hjemmeboende børn hver især deres egen familie. For at personer skal regnes som ikke hjemmeboende børn skal de ikke bo sammen med nogen af forældrene, være under 18 år, aldrig have været gift eller i registreret partnerskab, ikke selv have børn, som er registreret i CPR og ikke være part i et samboende par. I statistikbanktabellerne FAM44N og FAM44BA er børnefamilier defineret som familier, der har hjemmeboende børn under 25 år. I tabellerne brn9-brn16 er børnefamilier udelukkende afgrænset ud fra børnenes alder, dvs. 0-17-årige personer. I brn12 tælles dog kun børnefamilier, hvor barnet er hjemmeboende i enten bopæls- eller samværsfamilien. I CPR registreres oplysninger om vielser for den enkelte person, hvilket bruges til at beregne gennemsnitsalderen for både førstegangsviede og samtlige viede. Oplysningerne om de to personer i en vielse kombineres desuden, så antallet af vielser kan opgøres, idet kun vielser hvor mindst den ene person har bopæl i Danmark på vielsestidspunktet er inkluderet. Hvis den anden part ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn.

Oplysninger om skilsmisser registreres for den enkelte person med bopæl i Danmark på skilsmissetidspunktet. Oplysningerne knyttes sammen for at opgøre antallet af skilsmisser. I skilsmisser hvor den ene part ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil skilsmissen blive opgjort som en skilsmisse med par af forskelligt køn. Data for skilsmisser anvendes til beregning af skilsmisseprocent, som foretages a la beregningen af middellevetid for 0-årige. Således beregnes de aktuelle sandsynligheder for skilsmisse for alle aldre af ægteskaber op til 50 år. Beregningen er baseret på antal skilsmisser i et kalenderår sat i forhold til antal bestående ægteskaber pr. 1. juli i året efter alle ægteskabsaldre. Herved beregnes sandsynligheden for skilsmisse efter ægteskabets varighed. Skilsmissesandsynlighederne for ægteskaber der har varet henholdsvis et år, to år, tre år mv., op til 50 år giver sammenlagt den samlede skilsmisseprocent Dette er nærmere beskrevet i notatet Dokumentation for skilsmisseprocent.

En person kan godt blive skilt eller gift flere gange på et år, og dermed tælle med flere gange i henholdsvis skilsmisser og vielser.

Ud fra evt. skift i adresse optælles antallet af flytninger i Danmark henholdsvis inden for kommuner, mellem kommuner og mellem regioner. En person kan godt tælle med flere gange, hvis der flyttes flere gange på et år. Oplysninger om flytninger kombineres med oplysninger fra Boligopgørelsen for at opgøre fraflyttede efterladte boliger efter forskellige karakteristika, og oplysninger om familietype både før og efter flytningen anvendes desuden til at opgøre forskellige typer af flytninger. Også flytninger til og fra udlandet optælles (ind- og udvandringer). En person kan godt tælle med flere gange i opgørelsen af ind- og udvandringer. Fx kan en person indvandre i februar, udvandre i juni og indvandre igen i november. I et sådant tilfælde vil vedkommendes vandringer tælles med som to indvandringer og en udvandring. Asylansøgere, der får opholdstilladelse, tælles som indvandrede, når de får opholdstilladelse og bliver registreret i folkeregisteret.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.