Barselsdagpenge
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, Personstatistik.Torben Lundsvig
30 86 46 43
Hent statistikdokumentation som pdf
Statistikken Dagpenge ved fødsel, også kaldet Barselsdagpenge, belyser brugen af barselloven herunder ligestillingen mellem mødre og fædre. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men har i 2017 skiftet datakilde. Siden 2017 kommer data fra ATP/Udbetaling Danmarks it-system til administration af udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel, adoption, barns sygdom mv.
Indhold
Barselsdagpenge (Dagpenge ved fødsel mv.) opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselloven giver dem, og fordelingen af barselsorlov mellem faderen og moderen, samt antallet af personer og dagpengedage. Endvidere har statistikken datagrundlaget for at opgøre udbetalte beløb i forbindelse med fødsel.
Statistisk behandling
Statistikkens datagrundlag beror på et totaludtræk fra 13 centrale tabeller i databasen for ATP/Udbetaling Danmarks administrative it-system, UDDK-Barsel, samt et deltaudtræk fra en 14. tabel, som er meget stor. Udvalgte variable fra de 14 tabeller flettes sammen til en enkelt tabel, der udgør et forløbsregister, Barselsdagpengeregisteret, med en veldefineret rekordstruktur. Årligt dannes Barselsstatistikregisteret ved at samkøre Barselsdagpengeregisteret med et udtræk af forældre fra Befolkningsregisteret samt udtræk fra en række andre af Damarks Statistiks registre.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Dagpenge ved fødsel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikken indgår som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, statistikker over Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken.
Præcision og pålidelighed
Statistikken opgør indberetninger om fødsel eller adoption, der har udløst en bevilling til at få udbetalt dagpenge. Forventningen er, at alle at alle sager indberettes. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret. For at få et billede af en forældreårgangs brug af barselloven har det været nødvendigt at samkøre adskillige registre og opstille en algoritme til beregning af forældrene dagpengeret. Der her er risiko for programmeringsfejl, ligesom algoritmereglerne er et valg.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udkommer årligt i marts-april måned året efter referenceåret. Marts-April måned er valgt som kompromiset mellem på den en side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. På det tidspunkt, hvor offentliggørelse finder sted, vil de nyeste informationer være under tre måneder gamle.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig. Hertil kommer, at barselsorlov kan opgøres på 18 forskellige måder, hvorfor det kræver et godt kendskab til dokumentationen for to landes opgørelsesmetoder, før man sammenligner deres tal.
I øjeblikket dækker statistikken data for årene 2015-2022, hvor der ikke er konstateret databrud med den undtagelse, at 1. kvartal 2015 er underopdateret, hvilket giver et mindre databrud for totaltællinger, men ikke noget databrud for gennemsnitsberegninger.
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Barselsdagpenge.