Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikAnnemette Lindhardt Olsen
20 59 02 47
Hent som PDF
Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt.
International sammenlignelighed
Statistikken over tildelte antal asylansøgninger og opholdstilladelser kan sammenlignes internationalt. Statistikken over indvandredes opholdstilladelser samt indvandreres første og nuværende opholdstilladelse kan ikke sammenlignes direkte med andre opgørelser, nationalt eller internationalt.
Sammenlignelighed over tid
Statistikken over opholdsgrundlag afspejler lovgivningen på området og ændringer i lovgivningen kan medføre problemer i sammenligningen over tiden.
Det er muligt på et aggregeret niveau, at sammenligne opholdstilladelser for indvandrede indvandrere over tid, og ligeledes for indvandrerpopulationens første og nuværende opholdstilladelses.
Fra 1. juli 2002 har det ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet, hvorfor denne statistik er udgået.
Sammenhæng med anden statistik
Danmarks Statistik publicerer ikke anden statistik på området.
Udlændingestyrelsen publicerer statistik på området, og da Danmarks Statistik modtager sine data fra Udlændingestyrelsen er tallene sammenlignelige for udgivelser med antal asylansøgninger og tildelte opholdstilladelser, da det er samme kilde. For indvandredes opholdstilladelser og indvandrerpopulationens første og nuværende opholdstilladelse, er det ikke muligt at sammenligne direkte, da der afgrænses i forhold til de populationer opgørelserne omhandler.
Intern konsistens
Der er god intern konsistens.