Gå til sidens indhold

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), afsluttede uddannelser, v1:2026

Navn:

DDU_AUDDDDU_UDDV1_2026

Beskrivelse:

DDU står for Den Danske Uddannelsesklassifikation og er det danske klassifikationssystem for alle uddannelser i Danmark. Klassifikationen drives af Danmarks Statistik i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) samt Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM). Klassifikationen dækker både regulerede og private uddannelser og tjener som en national standard for at organisere, beskrive og sammenligne de forskellige uddannelsesmuligheder inden for Danmarks uddannelsessystem. Alle uddannelser i DDU har en unik 4-cifret afsluttende uddannelseskode (AUDD), fx 4443: Møller. Uddannelsen placeres i fire grupper i en hierarkisk struktur, som inddeler uddannelserne efter niveauer, indholdsmæssige forskelle og slægtskab: **Hovedområde (HOMR)** En 1-cifret klassifikation der angiver uddannelsesniveauet på et aggregeret niveau. **Hovedgruppe (HGRP)** En 2-cifret klassifikation der tilføjer et element af lovbunden eller funktionel skelnen mellem hovedområderne i uddannelsestyper inden for samme overordnede uddannelsesniveau. Således kan man inden for hovedområde=6, ”Mellemlange videregående uddannelser” skelne mellem professionsbachelorer, akademiske bachelorer og øvrige mellemlange videregående uddannelser. **Mellemgruppe (MGRP)** En 3-cifret klassifikation og det første led i uddannelsesklassifikationen hvor der sker en inddeling efter uddannelsernes indholdsmæssige forskelle. Det er i dette niveau af klassifikationen, at uddannelses- og adgangsbekendtgørelsernes uddannelsesgrupper er lagt ind. **Undergruppe (UGRP)** En 4-cifret klassifikation, der giver en mere detaljeret indholdsmæssig inddeling af uddannelser i et slægtskab inden for samme mellemgruppe. Der er indtil videre offentliggjort tre nye statistikbanktabeller, baseret på DDU: - UDDALL10: [Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse (DDU), alder, køn og status ](https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=UDDALL10&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree) - EUD34: [Uddannelsesaktivitet på erhvervsfaglige uddannelser efter uddannelse (DDU), alder, herkomst, national oprindelse, køn, status og uddannelsesdel ](https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=EUD34&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree) - KVEU20: [Kursusdeltagelse ved voksen og efteruddannelse efter uddannelsesområde (DDU), bopælsområde, alder, køn, tidsangivelse og enhed ](https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=KVEU20&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree)

Gyldig fra:

1. februar 2026

Kontor:

Befolkning og Uddannelse

Kontaktperson:

Arancha F. Romero, aro@dst.dk, tlf. 93 90 20 20
Navn Gyldig fra Gyldig til
Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), afsluttede uddannelser, v1:2026 1. februar 2026 Fortsat gyldig
Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2023 1. december 2023 31. januar 2026