CW
Langt navn
Kalibreret vægt
Generel Beskrivelse
Virksomhedens vægt er kalibreret, dvs. opregnet med udnyttelse af registerinformation, ved hjælp af SAS-makroen CLAN.
Detaljeret beskrivelse
"Der laves en kalibrering, dvs. opregning med udnyttelse af registerinformation, ved hjælp af SAS-makroen CLAN (se Claes Andersson and Lennart Nordberg (1998): A User's guide to CLAN 97. Statistics Sweden). Formålet med kalibreringen er at korrigere for skævheder som følge af bortfald gennem at udnytte kendskab på populationsniveau til antal enheder (virksomheder) samt hjælpevariablene omsætning og antal ansatte. Ved at kalibrere vægtene på disse tre dimensioner (antal, omsætning og ansatte) mod de sande og kendte populationstotaler, kan det forventes, at spørgeskemavariable, der er positivt korrelerede med hjælpevariablerne, ligeledes bringes tættere på de sande men ukendte populationsværdier. Det er et generaliseret regressionsestimat, der kalibrerer på antal virksomheder og antal ansatte indenfor branche henholdsvis region (men ikke kombinationen af de to) samt omsætning i alt (samlet 5 betingelser). Virksomheder med mere end 500 ansatte får ikke justeret deres vægte, der altid vil være 1.