SKATTOT_13
Langt navn
Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat
Generel Beskrivelse
Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat.
Variablen består af statsskat (STSKAT), amtsskat(AMTSSK, 1980-2006), sundhedsbidrag(SUNDHEDSBIDRAG) (fra 2007), kommuneskat(KMSKAT), formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat(VIRKSK fra 1987), ejendomsværdiskat (EJVSKAT fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-1981) og skat af aktieudbytter og aktieavancer QAKTSKA, fratrukket foreløbig betalt skat af hævede beløb i virksomheds- konjunktur- og kunstnerskatteordningerne(QHVIRKSK fra 1988). Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg.
Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen(variablen SLUSKAT) fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Indkomstskat'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
Detaljeret beskrivelse
Sammenhæng med andre variable SKATTOT_13 indgår i definitionen af SKATMVIALT_13 SKATMVIALT_13=SKATTOT_13+ARBBIDMVALM
Hvor: SKATMVIALT_13 er skat mv. i alt ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen SKATTOT_13 = SKATTOT_NY - KISKAT
Hvor: SKATOTOT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat KISKAT er kirkeskat.
Ændringer over tid Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc".
Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året.
1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86").
1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster.
1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994. Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves.
Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fra-drag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994.
1997: Formueskatten afskaffes.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Grøn check(2010-) er ikke modregnet i skatten.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket0,1 pct. færre personer med skat forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige skattebeløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13"