PEROEVRIGFORMUE
Langt navn
Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.
Generel Beskrivelse
Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser.
Eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13
PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
Detaljeret beskrivelse
PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig).
Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980.
Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år.
I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR).
Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst).
Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden.
Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år.
Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL.
Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT.
Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed).
Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc".
I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark)).
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst.
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst).
Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK).
Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster).
Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK.