Gå til sidens indhold

OFFPENS

Langt navn

Folke- og førtidspension

Generel Beskrivelse

Social pension til folke- og førtidspensionister inkl. ældrechek(supplerende pension) og engangsbeløb for opsat pension

Detaljeret beskrivelse

OFFPENS=QPENSNY-DELPENS-TILBTOT ( på nær 1990 -1993) Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, ældrechek(supplerende pension) , delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. DELPENS er delpension (1988 til 2006) TILBTOT er skattefrie tillæg til førtidspensionister (fra 1984) Fra 1990 til 1993 er OFFPENS ekskl. pensionister med almindelig og forhøjet fradrag- det anbefales derfor at anvende ovenstående formel eller variablen QOFFPENS=QPENSNY-DELPENS-TILBTOT for alle årene., såfremt der bruges data for peridoen 1990 til 1993. Størrelsen af OFFPENS (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI. Før den 1. januar 1984 havde alle enlige kvinder ret til folkepension fra det fyldte 62. år. Endvidere kunne såvel mænd som kvinder under særlige omstændigheder få førtidig folkepension fra det fyldte 55. år. Disse grupper af pensionsmodtagere overgår fra den 1. januar 1984 til førtidspension. I forbindelse hermed udgår laveste invalidepension og enkepension som pensionsformer, og udbetaling af fuldt hustrutillæg ophører. Ved den efterfølgende lovændring pr. 1. oktober 1984 udgår begrebet invalidepension, idet alle pensionister under 67 år benævnes førtidspensionister. Fra 1984 ligger alle skattefrie tillæg til førtidspensionister i variablen TILBTOT. Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i QPENSNY før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af OFFPENS. 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. Fra 2021 indgår mediechecken OGSÅ som en del af OFFPENS, hvor den tidligere indgik som anden personlig indkomst i RESUINK_13. Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet. Fra 2002 findes oplysninger om varmehjælp til folkepensionister- ligger i variablen VARMEHJALP (ikke opgjort for 2008 og 2009 pga. dårlig datakvalitet) Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/varedeklaration/941. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".9

Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i OFFPENS.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel