Gå til sidens indhold

DSPSUM

Langt navn

Særligt pensionsbidrag

Generel Beskrivelse

Særligt pensionsbidrag (SP) af erhvervsindkomst på 1 pct. af indkomsten.

SP eksisterer fra 1998 til 2003.

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Variablen DSPSUM indgår i variablen ARBBIDMVALM og udgør en mindre del af denne.

ARBIDMVALM er lig arbejdsmarkedsbidrag og SP af erhvervsindkomst.

DSPSUM består af det særlige pensionsbidrag. I 1998 var navnet på ordningen midlertidig pensionsbidrag.

I 1998 var aldersgrænsen for betaling af SP 65 år (der blev ikke opkrævet bidrag for 66-årige). I 1988 var der også en minimumsgrænse for bidraget på 325 kr.

SP indbetales fra og med det kalenderår, hvor personen fylder 17 år til udgangen af det år, hvor personen fylder folkepensionsalderen (64 år for personer født 1. juli 1939 eller senere og 66 år for personer født før denne dag).

Der betales SP for visse overførselsindkomster: bl.a. dagpenge, kursusgodtgørelse og uddannelsesgodtgørelse fra a-kasser, kontanthjælp og revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik samt syge- og barselsdagpenge. Beløbene fra overførselsindkomsterne indgår ikke i DSPSUM og heller ikke i overførselsindkomsterne.

Enkelte skatteydere med forskudt skatteår (primært selvstændige) betaler SP i 2004. Bidraget vedrører indkomst, de har tjent i 2003.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel