Gå til sidens indhold

PF_BONUS_DST

Langt navn

DSTs fordeling af bonusser og hensættelser på ordninger

Generel Beskrivelse

Bonusser og hensættelser indberettes med et beløb pr. kontrakt til Danmarks Statistik. I forbindelse med offentliggørelser er Danmarks Statistik dog nødt til at fordele beløbet mellem kundernes ordninger. Denne variabel viser det beløb, der er tillagt den enkelte ordning i forbindelse med offentliggørelser.

I modsætning til Andakkrgublb, Andsaebonusblb & Andkolbonusblbkan dette beløb godt summeres henover alle personer.

Detaljeret beskrivelse

Pensionsformuen består af et pensionsdepotbeløb tillagt værdien af tre bonustyper: · Andakkrgublb (Andel i akkumuleret værdiregulering) · andsaebonusblb (Andel i særlig bonus) · andkolbonusblb (Andel i kollektiv bonus)

Bonusserne opstår kort forklaret, når pensionsselskaberne opnår et større afkast end det de har lovet til kunderne. Den vil typisk komme kunderne til gode enten ved udbetaling eller ved at sikre pensionernes fortsatte vækst i perioder med lavere eller negative afkast. Værdien af bonusserne er i 2020 på 1.307 mia. kr. Det svarer til 29,3 pct. af den samlede pensionsformue.

En pensionskunde kan have flere pensionsordninger under samme kontrakt. Det kan fx være at kunden både har en livrente pension og en kapitalpension hos samme selskab. Når disse beløb indberettes til Skat, så opgøres værdien af bonusserne som et samlet beløb pr. kontrakt.

Når Danmarks Statistik i samarbejde med Nationalbanken opgør pensionsformuen, så fordeles den ud på de forskellige typer af ordninger (livrente-, rate-, kapitalpension og aldersopsparing). I denne variabel fordeles værdien af bonusserne proportionalt med værdien af det enkelte pensionsdepot.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel