Gå til sidens indhold

KATEGORI

Langt navn

Opholdstilladelsens kategori

Generel Beskrivelse

8-gruppering af opholdstilladelsestype fra Udlændingestyrelsen.

Detaljeret beskrivelse

Overordnet om opholdstilladelsestype: Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv".

Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997.

Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere

Variablen Kategori Kategori er niveau 1 i Udlændingestyrelsens beskrivelse af indvandreres opholdstilladelsestype. Variablen er således en gruppering af opholdstilladelserne på 8 forskellige overordnede værdier: Asyl mv., Det øvrige opholdsområde, Erhverv, EU/EØS, Familiesammenføring, Studie, Brexit og Ukraine særlov.

Kategori indeholder både opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen og imputerede opholdstilladelser. Indvandrede med imputerede opholdstilladelser er dem, der ikke har fået koblet en opholdstilladelse til sig pga. manglende cpr-nummer i data fra Udlændingestyrelsen - se forklaring af imputationsmetoden under beskrivelsen af variablen "Imputeret".

Værdisæt

D101200.TXT_KATEGORI - Opholdstilladelsens kategori
Gyldig fra Gyldig til Kode Tekst
04-02-2017 1 Asyl mv.
04-02-2017 2 Det øvrige opholdsområde
04-02-2017 3 Erhverv
04-02-2017 4 EU/EØS
04-02-2017 5 Familiesammenføring
17-05-2021 51 Brexit
26-04-2022 52 Ukraine særlov
18-05-2022 53 Andet grundlag
18-05-2022 54 Flygtningestatus
18-05-2022 55 Studie mv.
04-02-2017 6 Studie
04-02-2017 9997 Nordisk statsborger
04-02-2017 9999 Indvandret før 1997