TIMFRA
Langt navn
Betalte fraværstimer
Generel Beskrivelse
Betalte fraværstimer i referenceperioden
Detaljeret beskrivelse
Variablen angiver antallet af betalte fraværstimer i referenceperioden. Betalte fraværstimer er fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage, seniordage og lignende fravær.
Oplysninger om fravær indberettes af de private virksomheder samt af kommunale fraværssystemer og statslige fraværssystemer.
Kvaliteten af fraværsoplysninger i de indberettede data for den private sektor er samlet set ikke tilfredsstillende. Det gælder især for de fastlønnede med fuld løn i fraværsperioder og må nok især tilskrives, at virksomhedernes lønudbetalinger i sidste ende ikke påvirkes af, om de pågældende medarbejdere er fraværende eller ej. Incitamentet til at opsamle oplysningerne for disse medarbejdere er dermed lille. Imputering af fraværsoplysninger foretages derfor for virksomheder, der har indberettet urealistisk lavt fravær for medarbejderne.
Mht. omfanget af fravær for både time- og fastlønnede medarbejdere i den private sektor, foretages imputeringen (erstatning af manglende data mv.) ud fra den gennemsnitlige andel af det, fraværet udgør af den samlede betalte arbejdstid i de virksomheder, der har indberettet et realistisk fravær. Mht. til fraværsbetalingerne for timelønnede medarbejdere, foretages imputeringen med udgangspunkt i de gennemsnitlige fraværsbetalinger pr. præsteret time i virksomheder med realistiske indberettede fraværsoplysninger for timelønnede medarbejdere. Der tages i imputeringerne for fravær og fraværsbetalinger højde for forskelle i hovedgruppe for DISCO og køn for det pågældende ansættelsesforhold.
Arbejdsgivere skal normalt fortsætte med at udbetale almindelig løn for en medarbejder på barsel i den første del af barselsperioden. Undersøgelser i 2002 foretaget af DA, afslørede en markant underrapportering af barselsfraværet efter udløb af denne periode. Der blev derfor udviklet en metode til imputering af barselsfravær uden betaling for kvindelige funktionærer i lønstatistikken for den private sektor, der tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Denne imputering blev taget i anvendelse i lønstatistikken fra referenceåret 2002.
Der har også for de offentlige sektorer været problemer forbundet med fraværstimerne.
For kommuner og regioner gælder følgende:
Indberetningen fra Københavns Kommune til lønstatistikken har for året 2005 været mangelfuld.
Århus Kommune har ikke været i stand til at indberette fraværsoplysninger sammen med lønoplysningerne. Det betød, at de til og med 2005 næsten ikke indgik i statistikken. Efter igangsættelsen af den kommunale fraværsstatistik i 2006 har det været muligt i Danmarks Statistik at anvende indberetningerne fra Århus kommune, så Århus nu indgår fuldt ud i statistikken.
Fra 1999 til 2005 blev de afspadserede timer fra Silkeborg Datacentral fejlagtigt indberettet som fravær. Dette betyder, at fraværet har været overvurderet for den pågældende periode, hvilket dengang primært var sygehusene.
For den statslige sektor gælder, at fraværsindberetningernes kvalitet har været stigende siden opstarten af fraværsstatistikken i 2005. Dette betyder, at en del af stigningen i fraværet kan forklares med forbedrede indberetninger.
På dette grundlag beregner Danmarks Statistik antallet af fraværsdage, idet der ved beregningen forudsættes en 5-dages arbejdsuge. Denne beregning kan ikke tage højde for tilrettelæggelse af arbejdstiden på anden måde end som 5-dages arbejdsuge (f.eks. arbejde på søndage eller skæve helligdage), hvilket kan give en mindre usikkerhed på beregningen.