Gå til sidens indhold

Landbrugs- og gartneritællingen

Beskrivelse

Landbrugs- og gartneritællingen i sin nuværende form går tilbage til 1977, hvor de separate tællinger for landbrug og gartneri blev integreret i én tælling.

Siden da har tællingen hvert år fundet sted som en skemabaseret tælling, hvor landmanden har modtaget spørgeskemaet pr. brev med pligt til at udfylde det.

Spørgeskemaet har varieret år for år, dels for at imødekomme Danmarks forpligtelser over for EU, og dels for at imødekomme nationale behov. Spørgeskemaet har således aldrig været identisk to år i træk.

Tællingen har endvidere vekslet mellem totaltællinger og stikprøvetællinger:

Følgende tællinger har været totaltællinger: 1977-83, 1985, 1987, 1989, 1999 og 2010.

Følgende tællinger har været stikprøvetællinger: 1984, 1986, 1988, 1990-98, 2000-2009 og 2011-12.

Den næste totaltælling vil antageligt finde sted i 2019 eller 2020.

Typisk har stikprøven været ganske stor med deltagelse af ca. 20-35 pct. af bedrifterne, i 2003, 2005 og 2007 endda ca. 50 pct.

Tællingerne har altid opereret med en nedre tærskel, så meget små bedrifter udelukkes fra tællingen. Denne tærskel har Danmarks Statistik revideret gennem årene:

1977-1982: Tællingerne omfattede alle bedrifter med mindst 0,5 ha eller mindst en produktion med en værdi svarende til 0,5 ha med byg.

1983-1994: Tællingerne omfattede bedrifter med mindst 5,0 ha eller mindst 3.000 euro i standarddækningsbidrag målt i 1985-priser.

1995-2009: Tællingerne omfattede bedrifter med mindst 5,0 ha eller mindst 4.000 euro i standarddækningsbidrag målt i 1990 eller 1995-priser.

Fra 2010 gennemførte Eurostat i samarbejde med medlemslandene en harmonisering af tærsklerne for medtagelse af bedrifter i tællingen. Disse tærskler er beskrevet i forordning 1166/2008 i Bilag II. Der er tale om minimumskrav, som kan suppleres med strengere nationale krav. Danmarks Statistik medtager herefter alle bedrifter, som opfylder blot én af følgende betingelser:

1) Et dyrket areal på mindst 5,0 ha 2) Et standardoutput på mindst 7.500 euro 3) Frugt, bær og planteskole på mindst 1,0 ha 4) Grøntsager og jordbær på mindst 0,5 ha 5) Væksthus og champignon på mindst 1.000 kvadratmeter 6) Mindst 10 stk. kvæg 7) Mindst 50 svin 8) Mindst 10 søer 9) Mindst 20 får 10) Mindst 20 geder 11) Mindst 1.000 stk. fjerkræ 12) Mindst 40 pelsdyr

Fra og med 2010 har Danmarks Statistik medtaget bedrifter med pelsdyr i landbrugs- og gartneritællingen.

Der findes ingen delopgaver under Landbrugs- og gartneritællingen

Variable