KON_AFGTYPKO

Langt navn

Afgørelsens el. sanktionens type (RP)

Generel Beskrivelse

Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse

Detaljeret beskrivelse

Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset.

I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet.

Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort.

Bødeforlæg: Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005.

Bøde og kørselsforbud: Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud.

Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert: Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert.

Tiltalefrafald: Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99.

Påtale opgivet: Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49. Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3: Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72.

Tiltale undladt: I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39. Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63): I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald. Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager. Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3).

Andet: Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret.

Værdisæt