POSTNR
Langt navn
Postnummer
Generel Beskrivelse
Postnummer er et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område. Postnummerets referenceår svarer til bopælsadressens for alle årene.
Detaljeret beskrivelse
Et postnummer er en serie tal eller bogstaver, der anføres i forbindelse med adressering af forsendelser for at lette sorteringen af posten. Et postnummer er i Danmark et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område (by, gade eller lignende).
Registre til beregning (kodning) af postnumre findes fra og med 1992.
Folketinget vedtog i juni 2005 en en ændring af BBR-lovens adressebestemmelser (lov nr. 601 af 24. juni 2005 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering mv.). Ændringen betyder, at postnummersystemet gøres til et bærende element i det danske adressesystem. En officiel adressebetegnelse vil ifølge lovens § 3 e stk. 3 fremover bestå af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav.
De danske postnumre kan overordnet opdeles således:
0XXX: Specielle organisationer med meget store mængder post kan få deres eget postnummer, fx 0800 (Danske Bank (tidl. Postgiro), Høje Tåstrup), 0892, 0893 og 0929 (ufrankerede svarforsendelser) og 0999 (Danmarks Radio). 0900 København C benyttes for en lang række større virksomheder i København, eksempelvis TDC, Nordea, Deloitte og Bonnier.
1000: Postkontoret på Købmagergade 33, København K 1001-1026: Postbokse i København K 1045: Ufrankerede svarforsendelser til København 1050-1473 : København K, i princippet et postnummer pr. gade 1500-1799: København V, i princippet et postnummer pr. gade 1800-1999: Frederiksberg C, i princippet et postnummer pr. gade
2XXX : Frederiksberg, København N, NV, S, SV og Ø samt Københavns omegn - langs Kystbanen op til Nivå 30XX - 36XX : Nordsjælland 37XX : Bornholm 38XX : Oprindeligt Færøerne, men dér benyttes nu et selvstændigt tre-cifret system 39XX : Grønland 4XXX : Øvrige Sjælland og nærmeste øer 5XXX : Fyn og nærmeste øer 6XXX : Sønderjylland samt dele af Sydjylland og dele af Vestjylland. 7XXX : Vestjylland og det sydlige Østjylland 8XXX : Østjylland og Midtjylland 9XXX : Nordjylland