PSTILL2

Langt navn

Primær arbejdsstilling - år 2

Generel Beskrivelse

Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november.

Variablen bygger på variable fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS) henholdsvis ARBSTILL fra 1980-1993, NYARB (i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE).

Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen.

Af tekniske årsager er anført, at der er tale om oplysninger for "år 2", der blot svarer til det år, som det pågældende datasæt refererer til.

PSTILL2 findes i IDA til og med 2003 hvorefter navnet ændres til PSTILL. Der er imidlertid kun tale om et eksternt brud i variabelnavnet idet der ikke ændres i værdisættet ved overgangen til det nye variabelnavn.

Detaljeret beskrivelse

Alle personer i befolkningen har en PSTILL2-kode.

Det er på grundlag af PSTILL2, at personerne i IDA i årene 1980 - 2003 bliver fordelt på beskæftigelsesdatasættene; hovedbeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. En person kan kun blive placeret i et af disse beskæftigelsesdatasæt. Det er imidlertid også muligt at optræde i datasættet for bibeskæftigede lønmodtagere samtidigt med et af de ovenfor nævnte hvis der er tale om en sekundær ansættelse/tilknytning i november.

Fra 2004 udfases IDA fra 12 til 4 datasæt. Den primære tilknytning fordeles ikke længere ud i selvstændige datasæt men afgrænses ved brug af variablen TYPE (se denne for nærmere forklaring) som definerer typen af den enkelte ansættelse. Dette bestemmes til dels af PSTILL-variablen.

PSTILL2 dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) fra beskæftigelsesstatistikken (RAS).

Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik.

For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS i Statistisk Efterretning.

SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL) og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen.

Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989:

1. Efterlønsmodtagere
2. Pensionister
3. Børn og unge
4. Uddannelsessøgende
5. Øvrige uden for arbejdsstyrken

Oplysningen om hvilke personer der er i gang med en uddannelse er ændret siden offentliggørelsestidspunktet. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse.

I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (uddannelsessøgende, børn og un-ge og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i en kategori der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken".

Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik, efter mere detaljerede oplysninger. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden:

• personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken
• tilbagetrækning fra arbejdsstyrken
• pensionister
• andre uden for arbejdsstyrken

For yderligere oplysninger om de fire netop nævnte grupper i hele perioden henvises til SOCSTIL_KODE.

Den nye underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken offentliggøres først i 1997. Dette medfører en væsentlig reduktion af antallet af personer under uddannelse (PSTILL=91).

Vedrørende PSTIL2=92 (pensionister) for perioden 1980-1996: Efter en række sammenkøringer ender RAS med en restgruppe, som ikke er i arbejdsstyrken og som ikke er efterlønsmodtagere eller personer på overgangsydelse. Disse personer matches mod personer, som af arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er defineret som pensionister. Er der match og har de folke- eller førtidspension, OFF-PENS,>7.596 kr. (i 1996) får de koden PSTILL2=92 (pensionist).

Fra og med 1997 tildeles pstill=92 folkepensionister.

Underopdeling af lønmodtagergruppen. Før 1996 tildeles arbejdsstillingen ud fra beskæftigelsesstatus, som overvejende bygger på indkomsttype. På baggrund af arbejdsstillingen deles befolkningen op i nedenstående 6 grupper

i. Ikke oplyst ii. Selvstændig (SOCIOGR ud fra BRANCHE) iii. Medarbejdende ægtefælle iv. Lønmodtager (SOCIOGR: Ud fra stillingsbetegnelser i CPR er vurderet hvilken type den enkelte skal have, fra 1980 bruges for de offentligt ansatte den offentlige stillingbetegnelse til vurdering af placering) v. Pensionister vi. Øvrige ude af erhverv

Delingen af "iv. Lønmodtagere" efter deres fagkode på faglærte og ikke-faglærte arbejdere og funktionærer sker ud fra en "manuel klassificering af en række stillingsbetegnelser", som tager udganspunkt i flg. registre - nævnt i den rækkefølge hvori oplysningerne prioriteres:

1. Løn- og personalestatistikregistret for offentligt ansatte
2. Sømandsskatteregistret
3. Arbejdsløshedsstatistikregistret (kode for arbejdsløshedskasse)
4. Det centrale skatteyderregister (selvangivelsernes stillingsoplysninger)
5. Arbejdsløshedsstatistikregistret kombineret med oplysning om branche
6. Uddannelsesstatistikregistret (anvendes kun for personer, der er under uddannelse, og som modtager løn under uddannelsen)

Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) ændres i 1996. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne, topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse.

Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, ex. yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre.

For yderligere information om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE.

Der er en mindre fejl i RAS 2001 (S.E. 2002:17), med hensyn til personer, der er på hhv. kontanthjælp og den nye introduktionsydelse i forhold til tallene i IDA. I RAS udgør summen af disse to RAS=59.850, hvorimod i IDA udgør summen IDA=62.643. Tilsvarende er gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" højere i RAS end I IDA henholdsvis RAS=131.516 og IDA=128.723.

I tællingsperioden har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. Disse opridses kort men ellers henvises til nedenstående værdisæt.

I IDA 1993 indføres kode for overgangsydelse (55)

Fra og med IDA 1994 er der nyt værdisæt - idet der findes koder for personer på orlov fra beskæftigelse (01-05,71-77) og for personer på orlov fra ledighed (41). Orlovskoderne vedrører personer der er på orlov til børnepasning eller orlov til uddannelse.

Fra og med IDA 1996 ændres underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-399 som nævnt tidligere. Dette medfører samtidig en ændring af orlovskoderne (71-77).

Fra og med IDA 1997 indføres koderne 41-49, 93-96 i forbindelse med den nye opdeling af gruppen "Uden for arbejdsstyrken" der finder sted fra 1994 og frem. Kode 92 vedrører folkepensionister - se ovenstående afsnit om disse.

I IDA 2001 sker en indholdsændring for kode 97: Værdien indeholder fra 2001 kun personer på introduktionsydelse. I 2000 indeholdt værdien også personer på aktivering. Grundet usikkerhed omkring indberetningerne indgår de ikke længere. Introduktionsuddannelse indføres med kode 98.

I IDA 2002 tilføjes koder for henholdsvis ledighedsydelse (52) og aktivering ifølge kontanthjælpsregisteret (51).

Graf og tabel illustrerer hele perioden fra 1980 - dd. og dækker både variablen PSTILL og PSTILL2.

Værdisæt