Gå til sidens indhold

FAMSKATMVIALT

Langt navn

Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien

Generel Beskrivelse

Samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster.

Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension.

Variablen består af statsskat, amtsskat (1990-2006), sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1990), ejendomsværdiskat (fra 2000), samt A-skat af aktieudbytter og aktieavancer. Før 1997 indgik formueskat, og før 1996 indgik ligeledes særlig indkomstskatSlutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag.

Beløbene er i kr. og øre og kan være negative.

Detaljeret beskrivelse

Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).

FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster.

FAMSKATMVIALT er beregnet således: FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,

hvor: - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.

1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag.

Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster.

Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT:

Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange).

1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt.

Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.

Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler.

Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes.

Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG).

1997: Formueskatten afskaffes.

1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP.

1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).

Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.

Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel