Gå til sidens indhold

Erhvervsdemografi: ophørte/døde firmaer 2009-2018

Beskrivelse

Formålet med Erhvervsdemografiens reelt statistisk ophørte/døde firmaer er at belyse udviklingen i antallet af firmaer på tværs af alle brancher, dvs. firmaer der fornyligt er dykket under firmastatistikkens bagatelgrænse i et givent år.

Dataserien indeholder hvert år en ny bestand af døde firmaer. Dataserien dækker alle brancher og virksomhedsformer, og den indeholder oplysninger om firmaernes beskæftigelse og omsætning, fra 2001 og frem.

Dataserien medtager firmaer der enten i tidligere eller i samme år har været reelt statistisk aktiv, men i tællingsåret ophører med at være det. Dette kan enten være fordi deres CVR nummer juridisk ophører, eller fordi den økonomiske aktivitet falder under bagatelgrænsen for reel statistisk aktivitet.

Reelt døde firmaer inkluderer udelukkende firmaer der anses for reelt ophørte, uden at være overført eller overgået til at være en del af et andet firmas aktivitet.

Dataserien udgives normalt 18 måneder efter referenceårets afslutning som foreløbigt døde. Der foretages en revision af dataserien 30 måneder efter årets afslutning, for at tage højde for genstartende firmaer. Dette er firmaer som reelt ophører i året, men vender tilbage til populationen af reelt aktive firmaer året efter. Disse firmaer er også kendt som genstartere. Når dataserien er revideret for genstartere reduceres antallet af årligt reelt døde firmaer med ca. 3.000. Benyttes det ikke reviderede tællingsår, skal der derfor tages højde for en overestimering med denne margin.

For at kunne genskabe statistikbanktabellerne skal man bruge følgende variable fra dataserien: hoved_cvr_nr, gf_aarsv, gf_oms, gf_branche, jur_bel_kom_kode og jur_virk_form. Til forsknings- og analyseformål anbefales det at afgrænse dataserien til disse variable. Før 2019 indeholder dataserien en lang række produktionsvariable. Det anbefales ikke at benytte disse variable til forsknings- og analyseformål.

Erhvervsdemografiens reelt døde firmaer er en delmængde af Generel Firmastatistik (GF) (henvisning til dokumentation), som indeholder alle reelt og juridisk aktive firmaer i Danmark. Årligt udgør de reelt døde firmaer ca. 1/30 af alle firmaer i GF. Bemærk at juridisk ophørte firmaer som optræder i GF, kun er med i denne dataserie hvis de samtidigt er ophørt med at være reelt aktiv i året, og altså er overgået til at være reelt død. Omvendt vil firmaer der ophører med at være reelt aktiv, men fortsætter med at være juridisk aktiv, være med i denne dataserie for at markere afgangen fra den aktive population af firmaer, men samtidigt også være med i GF, da den stadig er juridisk aktiv.

Dataserien står i modsætning til erhvervsdemografiens reelt nye firmaer som dækker firmaer der er nye over bagatelgrænsen (henvisning til dokumentation). Et firma kan teoretisk godt være med i begge dataserier i samme år, hvis de ophører juridisk i samme år som de starter med at være reelt aktive. Dette omfatter i praksis dog kun meget få firmaer.

Afgrænses dataserien til samme branchedækning som regnskabsstatistikken for private byerhverv, og til virksomhedsformerne personligt ejede, aktie- og anpartsselskaber samt private foreninger og andelsselskaber, kan dataserien sammenlignes med den europæisk-publicerede statistik Business Demography.

Statistikken indeholder et databrud mellem 2007 og 2008, hvor der skiftes over til at anvende eIndkomst som ny kilde til årsværksvariablen (fuldtidsansatte). Det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af den ændrede inputkilde. Dette betyder alt andet lige at flere firmaer vil falde under bagatelgrænsen og dermed øge populationen af reelt døde firmaer.

Over tid er kapitalkravene til oprettelse af firmaer med virksomhedsformerne A/S og ApS blevet sænket væsentligt. Iværksætterselskaber (IVS) var en virksomhedsform der mellem 2014 og 2019 gjorde det muligt at stifte en virksomhed for blot en krone. Med nedlæggelsen af denne ordning skulle firmaerne enten omdannes til ApS eller lukke inden 15. oktober 2021. Siden 2009 er der særligt blevet flere anpartsselskaber, mens andre virksomhedsformer er i

Læs mere i statistikdokumentationen for Erhvervsdemografi.

Variable: