Erhvervsuddannelser i Danmark 2019

Erhvervsuddannelserne er et uddannelsesområde, der de seneste år har nydt stor samfundsmæssig og politisk opmærksomhed. Debatten har blandt andet drejet sig om antallet af personer, der tager en erhvervsuddannelse, og hvordan man kan få flere til at vælge erhvervsuddannelsesvejen. Politisk blev der i 2015 indført en reform af erhvervsuddannelserne, der blandt andet havde til hensigt, at flere elever skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og flere skulle fuldføre en erhvervsuddannelse.

Med denne publikation ønsker Danmarks Statistik at bidrage til debatten om erhvervsuddannelserne ved at præsentere en stribe fakta om eleverne på erhvervsuddannelserne og de personer, der har taget en erhvervsuddannelse.

Kapitel 1 i publikationen ser nærmere på, hvad der kendetegner eleverne, som tager en erhvervsuddannelse. Kapitel 2 omhandler frafaldet fra erhvervsuddannelserne og kapitel 3 er dedikeret til elevernes uddannelse før og efter erhvervsuddannelsen. Kapitel 4 drejer sig om, hvordan erhvervsuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet, mens kapitel 5 fokuserer på de virksomheder, som de finder beskæftigelse i. I kapitel 6 behandles emner relateret til praktikpladser og hvilke elever, der finder en praktikplads under uddannelsen.

Kapitel 7, som er det afsluttende kapitel, ser på erhvervsuddannelserne i et internationalt perspektiv og sammenligner på en række parametre Danmark med andre europæiske lande. Kapitlet ser også kort på erhvervsuddannede, som indvandrer til Danmark.

I publikationen kan man bl.a. læse, at:

• Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct.
• Der er en faldende tilslutning til erhvervsuddannelserne. I 2018 går 107.100 elever på erhvervsuddannelserne. I 2011 var der over 120.000 elever på erhvervsuddannelserne.
• Elever på erhvervsuddannelserne har oftere forældre, der tjener under 300.000 kr. om året end elever på de gymnasiale uddannelser. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre.
• Frafaldet fra erhvervsuddannelserne har i en del år ligget på mellem 28 og 29 pct. blandt elever under 25 år, der begynder første gang på en erhvervsuddannelse. I 2015/2016 er det lykkedes at reducere frafaldet til 24 pct.
• Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse.
• De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct.
• Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop.