Ekspertudvalg for Miljøøkonomiske Regnskaber og Statistikker (EMØRS)
Udvalgets arbejdsområde er miljøøkonomiske regnskaber (grønt nationalregnskab), der på nationalt eller regionalt plan belyser samspillet mellem økonomi, klima, miljø, energi og naturressourcer samt de statistikker, der benyttes som grundlag for regnskaberne. Udvalgets overordnede opgaver består af præsentation og drøftelse af Danmarks Statistiks opnåede resultater og planlagte udviklingsaktiviteter, brugernes fremlæggelse af deres brug af og behov for statistik. Derudover også koordination og faglig dialog mellem DST og andre producenter af miljøøkonomiske regnskaber og statistikker, samt drøftelse af kvaliteten, dokumentationen og formidlingen af Danmarks Statistiks produkter og muligheder for samarbejde i udviklingsprojekter.