Udviklingsaktiviteter i erhvervslivet
Sidens indhold:
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Hvert år indberetter ca. 3.500 private virksomheder inden for alle brancher deres udgifter og arbejdsindsats til forskning, udvikling og innovation. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde og anvendte ressourcer på området. Statistikken bruges af myndigheder, brancheorganisationer - fx Dansk Industri - medier, studerende, forskere og private virksomheder. Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.
Nøgletal fra statistikken
Start indberetning
Vejledning, forberedelse og kladde
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning - både på dansk og engelsk.
OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål i den digitale indberetningsløsning, der ikke vises til alle virksomheder.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter.
Se alle spørgsmål: Udviklingsaktiviteter i erhvervslivet (PDF - kladde)
See all questions: Development activities in enterprises (PDF - draft)
Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Vælg "Start indberetning" øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv
- Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde.
- Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Vejledning og information om undersøgelsen
Vejledningen indeholder information om undersøgelsen og de centrale begreber. Spørgeskemaet bliver introduceret i vejledningen, og der er eksempler på forskning og udvikling (FoU) samt produkt- og procesinnovation.
Frister
| Periode | Frist |
|---|---|
| Året 2025 | 21. maj 2026 |
Ofte stillede spørgsmål
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 3.500 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik.
Hvordan udvælges virksomheder?
Der udvælges virksomheder i brancher, hvor EU-landene forventer, at virksomhederne har innovationsaktiviteter. Jo større en virksomhed er (målt på antal ansatte), jo større er sandsynligheden for at blive udvalgt.
Alle virksomheder med flere end 100 ansatte bliver udvalgt.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.146 timer pr. år.

Hjælp til indberetning og forlænget frist
Brug for hjælp?